ANMELDELSER

Succesopskrift på en musical marineret i Sting

Niels Skovgaard Andersen og Kristine Yde Eriksen i The Last Ship på Østre Gasværk
Foto: Camilla Winther

Østre Gasværk skaber succes igen med Stings velkomponerede musical om Det Sidste Skib, der under social uro forlader det lukningstruede værft i en engelsk havneby.

Der var to ting i foromtalen, som gav mig bange anelser.

Dels bliver der sunget på dansk – det kan være skrækkeligt, jeg husker stadig Mamma Mia musicalen, hvor der bliver sunget ”penge, penge, penge” i stedet for ”money, money, money”.

Dels står der, at musikken tager sit udgangspunkt i engelsk folkemusik. Så ser man sækkepiber og fuldemandsviser for sig.

Foruroligende foromtale gjort til skamme

Ingen af mine to kardinaltraumer blev udløst. Der tales og synges dansk gennem hele forestillingen, og det virker helt naturligt. Måske fordi der ikke nogen kendte hits blandt sangene.  Og musikken er meget varieret med pop, jazz, latinamerikanske rytmer og indimellem også noter af den føromtalte folkemusik. Det er meget smukt komponeret, og de relativt få folkelige skalaer virker raffinerede og helstøbte.

Jeg savnede nogle hits – det havde været flinkt af Sting lige at drysse et par stjernenumre fra hans bagkatalog. Til gengæld gik flere af sangene igen, hvilket gav fornemmelsen af genkendelse. Sangene rummer også mange typiske og sikre virkemidler for musicals, som f.eks. skift fra mol til dur og tilbage igen.

Og måske har Sting placeret sig selv musicalen i form af den 16-årige Ellie, som spiller i band og kun drømmer om at komme væk fra fødebyen?

Musik, sang og tekst går op i en højere enhed

Der er ingen superstjerner på programmet, bortset fra Sting, men der er gode skuespilpræstationer over hele linjen. Sangpræstationerne er dog flottest fra kvindesiden.

Læg dertil et imponerende video- og belysningsshow – på få sekunder er Østre Gasværk omdannet til en katedral med farverige glasmosaikker i gasværkets rosetter. I andre scener står skuespillerne i vand (rent visuelt), og vi oplever også en særdeles livagtig søsætning med hele gasværkteatrets avancerede teknik. Flot, flot, flot.

Og endelig et velspillende live orkester med trommeslager i bur, violinist og bassist til tider på gulv, og sikkert akkompagnement fra guitarister, keyboards m.fl. i egne bokse.

Spørg aldrig til, hvad en musical handler om

Lad os bare være ærlige, de fleste musicals har ikke en imponerende handling. Det gælder også i The Last Ship, hvor historien om det lukningstruede skibsværft mest er en fin rammefortælling for mere traditionelle kærlighedsscener. Sømanden, der forlod den gravide pige. Ægteparret, hvor manden går bort. Arbejderne mod ledelsen, eller som de synger ”plebejerne mod ejerne”.

Det hele er sort-hvidt, værftsledelsen og regeringen er de onde, mens værftsarbejderne er 100% gode. Den slags er næsten ikke til at holde ud. Shakespeare ville have arrangeret en kærlighedsaffære på tværs af konflikten, noget der kunne give personerne mere dybde.

Ironien ligger i, at alle ved, at skibsværfters dage dengang var talte i den vestlige verden. Den slags lavtlønsarbejde kunne udføres billigere i Asien. Indtil i dag, hvor vi nu måske skal til at bygge vores egne krigsskibe, og så er vi på den uden skibsværfter og faglig ekspertise. Det havde været en sjov pointe at få med.

Og så er der jo også det ironiske i, at politiet i denne musical er de onde, men at Sting havde sin debut i et band med netop navnet ”Police”.

Om stykket

Musik og (sang)tekst: Sting

Manuskript: Lorne Campbell

Instruktør: Thomas Agerholm

Medvirkende: Niels Skovgaard Andersen, Kristine Yde, Xenia Lach-Nielsen, Pelle Emil Hebsgaard, Morten Lützhøft, Marianne Mortensen, Jon Lange m.fl.

Musikere: Mads Granum, Valdemar Littauer Bendixen, Steffen Schackinger, Rumle Langdal, Christian Sekjær, Lars Daugaard, Mikkel Schnettler, Helle Hansen og Peter John Warner

Sted: Østre Gasværk, Morten Grunwalds Plads 1, 2100 København Ø

Spilleperiode: Frem til d. 27. april 2025

Billetter og spilletider finder du her.

 

Dette skuespil skulle nok være forblevet i glemmebogen