Storslået superstar i Silkeborg
Foto: Thomas Juul.
I Silkeborg byder byens kulturhus og teater på hellig rockmusical. Jesus Christ Superstar har netop haft premiere. Halleluja.
Jysk Musikteater havde lørdag, premiere på den storladen rockopera: Jesus Christ Superstar, i et semi-professionel setup.
Det er 16. gang, at teatret præsentere en stor egenproduktion. Det sker med solid lokal opbakning, hvor det for mange er en fast tradition at skulle afsted.
Alle de fysiske rammer, det kreative team, teknikken og et par af hovedrollerne, er professionelle, imens resten, hele vejen rundt, løftes af frivillige kræfter, ildsjæle og talenter.
En kontroversiel musical
Jesus Christ Superstar, er skrevet af Tim Rice og Andrew Lloyd Webber. Det hele startede som et såkaldt koncept album tilbage i 1970. For ingen ville sætte forestillingen op. Albummet, samt den efterfølgende koncertturné blev så stor en succes, at det måtte ske alligevel. I 1971 fik musicalen så endelig Broadway premiere. Det bliver altså til mere end 50 år på bagen, og i dag, må man sige, at den betragtes som en af de helt store sværvægtere.
Det er kækt blevet sagt, at musicalen ville gøre Jesus verdensberømt for anden gang.
Musicalen har igennem årene skabt debat, ikke mindst grundet historien. Således forbød engelske BBC i starten albummet, fordi det var helligbrøde. Men også musicalen hvor rockuniverset tilsættes Jesus lidelser skabte i begyndelsen stor debat.
Musicalen fik dansk premiere i 1972. Dengang var det Falkonersalen der dannede rammen om musicalen. Rollerne var dengang besat af up-and-coming og populære bet- og rockmusikkere. Blandt andet Allan Mortensen og Eddie Skoller. Udenfor demonstrerede ny kristne hver eneste aften med skilte og diverse tilråb, til de mange der havde købt billet til musicalen.
I 2023 i Silkeborg var der dog ikke skyggen af demonstranter.
Storslået sangstemmer
Det store, næsten tomme scenerum, danner med enkelte sorte scenografiske elementer, rammen for forestillingen. Enkelt og råt. Stilet og sikkert.
Her udfolder historien sig, og inden vi dykker ned i den, så lad mig bare få det sagt med det samme.
Forestillingens helt store styrke er det sangmæssige. Det er der virkeligt kræset om. Her leveres der storslået vokalpræsentationer hele vejen rundt. Stemmer, hvor man kun kan sidde tilbage og tænke: WOW. Alle roller er stærkt besat med dygtige sangere, med stor musikalsk overskud.
I spidsen brager Christoffer Brodersen igennem som Judas. Aggressiv, rå og fyldt med nerve. Han ejer scenen, når han negler de intense sange.
Lige efter følger Anders Gjesing som Jesus, der ligeledes mestrer den knivskarpe rocklyd.
De er to store triumfkort.
Men de professionelle får kamp til stregen.
For eksempel leverer Ann Charlotte B. Madsen den passende sødme og styrke i Maria Magdalenes sange.
Cariaphas i form af Peter Burgaards mørke stemme giver med garanti gåsehud.
Hvad Oliver Jæger, som Kong Herodes, ikke har i alder-pondus og sarkastisk legende stemmeføring (som rollen tit er forbundet med), har han til gengæld i flamboyant, funky, royal diva power.
Marc Olsen, som Annas, og Peter Grønlund som Pontius Pilatus, server standhaftige strofer med slagkraft.
Også de øvrige roller og ensemblet glæder med vellyd. Godt hjulpet af tydelig udtale og lyd. For ikke at forglemme orkestergravens stjerner.
Generelt er kendetegnet for flere af de nævnte, og ensemblet generelt, er at det er solide, kendte ansigter, fra flere af de andre jyske scener, blandt andet diverse frilufts- og sommerspil.
Balance i handling vs. show og sang
Det store dilemma ved gennemkomponeret musicals, og specielt Jesus Christ Superstar, har altid været, at få skabt den åbenlyse historie. Forsvinder det hele i sang og musik, får man dybden med?
Musicalen er historien om Jesus sidste dage på jorden.
Mange kender, af gode grunde historien på forhånd. Det samme gør sig gældende med selve musicalen. Uanset hvad, kræver det stadig, at man er tydelig i sin fortælling. Her kniber det en smule. Man får simpelthen ikke præsenteret sit persongalleri og deres indbyrdes relationer godt nok. Det fortællende sammenspil, rollerne imellem, er specielt i første akt, ikke skarpt. Som publikum skal vi tages lidt mere i hånden. Historien træder ikke klart igennem.
Fokusset på dramaturgen drukner. Det kommer dog til overfladen, jo længere vi kommer ind I forestillingen. Og ender faktisk, til sidst, med at ramme plet. Der mærker vi historien.
Men starten bliver for flydende. Undervejs ønskes mere fortællende spil og handling, så det ikke kun bliver i sangen.
Stadionkoncert eller dramatik?
I første akt går der i lysdesignet stadionkoncert i den. Alle lamper er i konstant bevægelse. Alt på en gang. Der er aldrig ro på. Det forstyrrer og forvirre, mere end det gavner. Mærkbare skift i de enkelte sættings, udviskes. Det flyder ud i et. Til tider også for mørkt, skuespillernes spil og ansigter forsvinder.
Sammen med, før nævnte, lidt svage fortæller start, giver det et rodet udtryk.
I andet akt, er fokusset der til gengæld. Her mester man de mange lyselementer, så de understøtter, sceneskift træder frem, og der skabes stemninger. Her kommer det til sin ret. Der dannes stilrene dramatikske billeder. Her er lyset scenografisk, samt show, og ikke Coldplay Parken-koncert.
Sammenholdt med at skuespillet her får lov til at fylde mere, kommer vi godt i mål.
Kort fortalt
Kommer man til Silkeborg, kan man ikke undgå at lade sig rive med af den store historie, specielt i slutningens dramatiske højdepunkter. Ellers er det sangen, der sætter sig i dig. Du bliver blæst bagover af stærke stemmer, og præsentationer. De brager igennem. Der er tryk på.
En musikalsk lækkerbisken. Nam nam.
Det er en tur og billetkøb værd i sig selv. Så kom afsted.
Fire store superstjerner til hele holdet på og bag opsætningen i Jysk Musicalteater. Personligt ser jeg frem til næste års nyskrevet musical om Asger Jorn.
Info:
Jesus Christ Superstar.
Teatersalen, Jysk Musikteater.
Spilleperiode: D. 21. oktober – d. 5. november 2023.
Medvirkende: Christoffer Brodersen, Anders Gjesing, Oliver Jæger Henriksen, Peter Burgaard, Peter Grønlund, Ann Charlott B. Madsen, Marc Olsen, Frederik Bønløkke Spejlborg, Andreas Borchmann Laursen m.fl.
Instruktion: Mads M. Nielsen. Koreograf: Jeff Schjerlund. Scenograf: Jens Frausing. Kostumier: Agnethe Vestergaard. Lysdesigner: Sune Verdier. Lyddesigner: Lars Gaarde. Kapelmester: Henrik Svenning.
Læs også: Nysgerrig på drag? Workshop i Kolding