SAMFUND

Stor pik eller lille pik

Så er det frem med målebåndet…
Foto: © Can StockPhoto // Teo Lazarev

Out & About sætter fokus på, om en stor pik automatisk gør en mere maskulin, når vi spørger: Stor pik eller lille pik.

Bøsser tjekker helt naturligt mænds udstyr ud i omklædningsrummet, i træningscenteret eller i svømmehallen. Men bliver man mere maskulin af at have en stor pik? Eller er man fra naturens side bare en bedre elsker, hvis man kan fremvise en stor pik?

– Hvor vigtigt er det at have en stor pik, når man dyrker analsex?

“Størrelsen ved analsex for den aktive part er ikke så afgørende. Det er måden, han bruger de centimeter han har, der er afgørende. Og selvfølgelig opvarmningen”, lyder svaret fra sexolog Bjorn Dotzauer.

“Har den aktive part en kæmpe pik, så er det vigtigt, at der bliver varmet godt op, inden pikken stikkes ind i røven”.

Fra naturens side er vores ringmuskel bygget sådan, at den kan udvide sig overraskende meget. Det kan den, så vores afføring kan blive presset ud, uanset om det er en tynd diarré eller en stor fast klump, der skal ud, forklarer Bjorn Dotzauer.

“Men en stor tyk pik kræver lidt mere forspil. Er den passive fyr blevet forskrækket over størrelsen, så skal han også føle sig tryg ved at skulle have en ordentlig kæp op i sig”, tilføjer han.

Masser af glidecreme, kys og evt. massage omkring røvhullet kan hjælpe godt på vej.

“Har du en stor pik og er aktiv, er det derfor vigtigt, at du er ekstra opmærksom på den passive parts signaler. Ellers risikerer du, at du slet ikke får lov til at komme indenfor i “varmen”.

Går det for stærkt med at få en stor pik ind gennem ringmusklen, så kan den få rifter der bløder og bruger I ikke kondom, er der stor risici for at blive smittet med hiv, syfilis eller hepatitis”.

– Gør det mænd mere maskuline og bedre elskere med en stor pik?

“Nej, det gør ikke mænd mere maskuline at have en stor pik”, lyder sexologens prompte svar.

“Jeg har mødt en del mænd med en meget stor pik, der er flove over at gå i bad efter træning, gå i svømmehallen eller vise sig i speedos på stranden af den simple grund, at folk kigger på deres bule. Det kan være meget grænseoverskridende for mænd med en meget stor pik (også når den er slap) at vise sig nøgen overfor andre.

At være maskulin afhænger ikke af pikstørrelse, men  hvordan man føler sig”, siger Bjorn Dotzauer.

Om andre synes, det er maskulint med en stor pik, det er op til den enkelte at vurdere.

“Jeg har mødt meget feminine fyre med en kæmpe pik, der på inden måde udstrålede maskulinitet, og modsat har jeg mødt store trænede fyre med en lille pik, der var drønmaskuline”.

“Men er pikken flot og hænger på en pæn krop, kan det godt gøre en mand lidt frækkere.

Så nej, det er bestemt ikke størrelsen, der gør en mand maskulin”, mener Bjorn Dotzauer.

– Hvad er så gennemsnitslængden på en pik i Danmark?

Der er lavet utroligt mange studier på størrelsen af mænds penisser og det er ikke alle undersøgelser, der er lige enige om gennemsnitlængden.

I en stor europæisk undersøgelse fra 2006 målte man blandt andet længden på tolv millioner europæiske mænd i alderen mellem 13 og 99 år.

Gennemsnitslængden på en dansk mands pik er ifølge den undersøgelse 16,72 cm (den gennemsnitlige længste blandt de Skandinaviske landes mænd).

Det betyder ikke, at alle mænd herhjemme har en pik på 16 cm i erigeret tilstand men derimod, at de danske mænd render rundt med stive pikke, der er fra 9 til 25+ cm og at alle størrelser findes – også blandt bøsser.

Omkredsen varierer ligeså meget som længden. Gennemsnitsomkredsen er herhjemme 11,98cm.

 

Fakta om størrelser:

Længden måles på undersiden af penis, fra pungens slutning og frem til spidsen af penishovedet (glansen).

Type: Lille
Længde (erigeret): 12,06 cm.
Omkreds (erigeret): 8,89 cm.
Procent (Europa): 24%

Type: Normal
Længde (erigeret): 15,24 cm.
Omkreds (erigeret): 11,43 cm.
Procent (Europa): 44%

Type: Stor
Længde (erigeret): 17,78 cm.
Omkreds (erigeret): 12,70 cm.
Procent (Europa): 26%

Type: Meget stor
Længde (erigeret): 24,13 cm.
Omkreds (erigeret): 16,51 cm.
Procent (Europa): 6%