Stor opbakning til LGBT+ vælgermøde
Foto: Mikkel Skov
Salen var fyldt og stemningen god, da ti lokalpolitikere diskuterede LGBT+ politik på Aarhus Rådhus. Blandt aftenens hovedemner var oprettelsen af et regnbueplejehjem, stemmetræning for transkønnede og bekæmpelse af hadforbrydelser.
Folk var mødt talstærkt op, da arrangementet ”Sæt Kryds ved Mangfoldigheden” løb af stablen på Aarhus Rådhus. Arrangørerne bag var LGBT+ Huset, Aarhus Regnbue Idræt og KvindeinformationsCaféen Sappho. Disse bød i fællesskab velkommen til nogle hyggelige og informative timer i demokratiets tegn.
Aftenen blev indledt med et historisk oplæg af Signe Uldbjerg fra Museum KØN. Her fortalte hun om aktivisten Emil Aae, kunstneren Ovartaci og Danmarks første kvindelige politibetjent Johanne Berg, der alle er centrale skikkelser i køns- og seksualitetskampen i Aarhus. Efterfølgende var der fællesspisning og mulighed for dialog mellem lokalpolitikerne og borgerne, inden aftenens debat gik i gang.
Aarhus som regnbueby
Ordstyrer var eventkoordinator og forfatter Jesper Andersen fra kulturvirksomheden Kultur Samler. Han indledte debatten ved at spørge panelet ind til kommunens LGBT+ politik og visionen om, at Aarhus skal være en regnbueby. Her blev de nuværende byrådspolitikere Liv Gro Jensen, Socialistisk Folkeparti, og Polly Dutschke, Moderaterne, spurgt ind til, hvordan politikken skulle implementeres.
”Det er vigtigt at vi får planen ud og leve. Vi skal arbejde intensivt og sikre at Aarhus er en by for alle”, lød svaret fra Polly Dutschke, der pegede på kønsneutrale toiletter og bekæmpelse af hadforbrydelser, som værende centrale problemstillinger.
Liv Gro Jensen, der selv er LGBT+ person, beskrev sprogbrug og procedurerne på de kommunale institutioner, som et vigtigt sted at gribe ind:
”Jeg har skullet skrive under på, at jeg var far til mit barn. Det er frustrerende at blive mødt på den måde. Vi skal igennem dokumenterne, så vi ikke putter børn og familier i en uhensigtsmæssig situation.”
Stemmetræning er livsnødvendig behandling
Efterfølgende fik panelets øvrige deltagere lov til at ytre, hvordan de mente at LGBT+ politikken skulle føres ud i virkeligheden. Her var Enhedslistens Isabella Heilmann hurtig til at markere og påpege, at stemmetræning til transpersoner bør genindtænkes i kommunens budgetter:
”Vi skal fremhæve forhold for transkønnede! Vi er alt for langt bagud med dette. Stemmetræning er sparet væk i Aarhus Kommune. Det er altså livsnødvendig behandling! Man har simpelthen ikke sat penge nok af til en ordentlig LGBT+ politik!”
Anna Thusgård fra Socialdemokratiet havde ligeledes stemmetræning på sin agenda:
”Det er absurd, at vi ikke kan finde 1,2 millioner om året til stemmetræning. Dette er et eksempel på, at vi mangler muligheder for at gøre status på handleplanen. Det er vigtigt for at vi kan få tingene i handleplanen gennemført.”
Handleplan for bekæmpelse af hadforbrydelser
Senere i debatten fik de fremmødte borgere mulighed for at stille spørgsmål til politikerne. Der blev blandt andet spurgt ind til, hvilke konkrete LGBT+ tiltag politikerne havde kæmpet for i sidste valgperiode.
”Vi har kæmpet for bedre vilkår for unge og synlige tryghedsvagter i gadebilledet. Vi har også ytret støtte til et safehouse for LGBT+ personer i Aarhus”, udtalte Mikkel Strube-Weber fra Venstre.
Liv Gro Jensen fra SF fortalte om, hvordan de havde sikret at LGBT+ huset i Aarhus fik kommunalt tilskud. Hun beskrev ligeledes den vigtige og vedvarende kamp for en kulturændring og et større frisind i befolkningen som væsentlig. Denne kamp bakkede Louise Svenstrup fra Liberal Alliance op om og sagde:
”Alle mennesker skal have frihed til at leve det liv, der er bedst for dem.”
Et andet spørgsmål handlede om, hvordan en handleplan for bekæmpelse af hadforbrydelse skulle se ud.
Her gjorde Isabella Heilmann fra Enhedslisten opmærksom på, at der i handleplanen bør være fokus på dobbeltminoriteter. Nikoline Erbs Hiller-Bendtsen fra Alternativet argumenterede for, at LGBT+ foreninger skal være bedre rustet til at håndtere dobbeltminoriteter og udsatte LGBT+ personer:
”Det handler om at vi får viden om det at være dobbeltminoritet. Foreninger som LGBT+ huset skal klædes bedre på til at håndtere og støtte mennesker med dobbeltminoritetsbaggrund.”
Malika B. Rosenskjold fra Radikale Venstre argumenterede for, at forebyggelse bør være en vigtig del af en handleplan mod hadforbrydelser:
”Forebyggelse koster millioner, men behandling koster milliarder. Det er vigtigt at vi sikrer trivsel og ansvarlighed på samme tid.”
Foto: Mikkel Skov
En tryg og værdig alderdom
Et andet af debattens hovedemner var oprettelsen af et regnbueplejehjem. Her greb Polly Dutschke fra Moderaterne mikrofonen og udbrød: ”Dette er en af mine mærkesager! Vi skal sikre at vores plejehjem rummer borgernes behov. Det er vigtigt at vi giver ledelser og bestyrelser mulighed for at indrette plejehjem på deres egne præmisser.” Hun påpegede ligeledes, at man i Aarhus Kommune bør tage inspiration fra regnbueplejehjemmet Slottet i København.
Der var i panelet stor uenighed om, hvorvidt et potentielt regnbueplejehjem skulle have status som kommunalt- eller friplejehjem.
”Der er eksempler på, at private kan levere ydelserne billigere. På den måde får borgerne mere velfærd for deres skattepenge.” udtalte Jacob Skjærris fra Det Konservative Folkeparti.
”Når profit blandes ind i velfærd, går det ikke altid godt. Det skal være muligt at lave kommunale plejehjem med en særlig profil.” ytrede Liv Gro Jensen fra SF.
Claus Vildrik fra Danmarksdemokraterne sagde følgende: ”Dette (oprettelsen af et regnbueplejehjem red) er et behov vi skal løse. Uanset om det skal finansieres offentligt eller privat.”
Til diskussionen om hvorvidt ældreomsorgen for LGBT+ personer skulle varetages kommunalt eller privat, sagde Alternativets Nikoline Erbs Hiller-Bendtsen:
”Lokalplejehjem er en god løsning. Det er vigtigt at vi griber de ældre, der er LGBT+ personer, så de kan få trygge og værdige fællesskaber med ligesindede.”
Mikkel Strube-Weber fra Venstre havde det sidste ord i debatten. Her argumenterede han for, at det var vigtigt at bakke op om et plejehjem for LGBT+ personer på tværs af partier.
Om LGBT+ handleplanen i Aarhus Kommune
Aarhus Byråd vedtog i 2023 en LGBT+ politik med en tilhørende handleplan. Politikkens tre overordnede punkter er tryghed og trivsel, anerkendelse og respekt, samt at Aarhus skal være en Regnbueby. I handleplanen er der blandt andet visioner for sundhedsområdet, sprogbruget på de kommunale institutioner, tryghed i gadebilledet, trivsel blandt unge LGBT+-personer, viden om dobbeltminoriteter og en indsats overfor ældre LGBT+-personer.
Som regnbueby er Aarhus medlem af det globale netværk Rainbow Cities Network (RCN). Netværket har til formål at udveksle erfaringer og kæmpe for LGBT+ rettigheder på lokalt niveau. Der er i øjeblikket 58 regnbuebyer fordelt på fire kontinenter. I Danmark har både Aarhus og København status som regnbuebyer.
Kort om forskellige typer af plejehjem
Foruden de kommunale plejecentre, drives der på tværs af landet en række private friplejehjem. Disse er, sammen med den kommunale støtte, drevet af private midler. Dette betyder at de har større frihed til at tilrettelægge deres aktiviteter og udgifter. Der drives ligeledes en række diakonale plejehjem af kirkelige og velgørende organisationer.
Per 1.januar 2025 trådte der en lov i kraft om lokalplejehjem. Disse er kommunalt ejede, men har samme frihed som private plejehjem.
Slottet er på nuværende tidspunkt Danmarks eneste regnbueplejehjem og drives af Københavns Kommune.
