KULTUR

Snyd ikke dig selv for Arven!

I forgrunden instruktør Thomas Bendixen og skuespiller Magnus Haugaard. I baggrunden de øvrige skuespillere i Lopez´Arven, dog minus Karen-Lise Mynster, der var på filmoptagelse.
Foto: Henrik Sieben

Instruktør på Matthew Lopez´ prisbelønnede teaterstykke Arven, Thomas Bendixen, og skuespiller Magnus Haugaard, fortæller hvorfor stykket er så betydningsfuldt. Både for dem, der var del af AIDS-epidemien, og de Queer-generationer, der er kommet efter.

-Vi, skuespilchef ved Det Kongelige Teater Morten Kirkskov, og jeg selv, har i flere år tænkt, hvor er arvtageren til stykket Engle i Amerika. Et stykke om vores, om bøssernes historie om hiv, aids, og hvad der skete i og omkring den homoseksuelle kultur tilbage i 1980´og 1990´erne. I verden og i Danmark. Og da vi så opdagede dette fantastiske stykke Arven, af den prisbelønnede forfatter Matthew Lopez, så var vi ikke i tvivl. Vi skulle bare have det til Danmark og vise det på teatret for et dansk publikum.

Sådan lyder det fra instruktør ved Det Kongelige Teater, Thomas Bendixen.

Arven blev uropført i London i 2019, inden det blev sat op på Broadway og fra den 25. marts kan stykket set på Det Kongelige Teater, Skuespilhusets Store scene.

Arven handler om

New York City 2016: Imens Toby Darling febrilsk går og venter på, at hans nyskrevne teaterstykke får premiere, tilbringer hans kæreste, Eric Glass, sin tid med deres 20 år ældre underbo, Walter.

Walter, der er i midten af halvtredserne, fortæller Eric om sine oplevelser i 1980erne, hvor den ødelæggende AIDS-epidemi rystede verden og i særdeleshed det homoseksuelle samfund. Walter nævner et gammelt hus på landet, som fik særlig betydning for ham og hans partner Henry Wilcox.

Da Trump samme efterår vinder præsidentvalget, begynder USA at forandre sig. Homoseksuelles rettigheder kan ikke længere tages for givet, og Eric og hans venner er tvunget til at spørge sig selv om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.

Otte vidunderlige timer

Thomas Bendixen fortsætter:

-Vi læste Arven og var slet ikke i tvivl. Det skulle vi sætte op. Erkendt det var måske sindssygt at sige det højt. Sindssygt, fordi der er mange medvirkende, men også fordi stykket varer otte vidunderlige timer inklusive pause.

Bemærk ordene otte vidunderlige timer. Mere derom senere.

Det er da også en maraton af et stykke Matthew Lopez´ har skrevet. Stykket vises over to aftener á hver godt tre timer, eller som en otte timers forestilling inklusive pauser.

-Vi vidste at hele teatret ville gispe i en blanding af overraskelse, og chok, men også at vi ville opleve en parathed over at vi tog så vild en idé til Danmark. Omvendt er Arven bare et helt igennem fantastisk stykke, og det skal bare spilles for et dansk publikum på en dansk scene.

Det blev til to timer

Apropos otte vidunderlige timer. Out And About havde for nylig mulighed for et interview med instruktør Thomas Bendixen og en af de medvirkende skuespillere Magnus Haugaard. Begge er de ligesom Morten Kirkskov og flere af de andre medvirkende en del af det danske LGBT+ miljø.

Efter interviewet fik Out and Abouts journalist mulighed for at overvære et par af prøverne.

Oprindelig havde jeg til regnet med at se på i 15-20 minutter, men stykket, dets indhold, dets karakterer, og de medvirkende skuespillere, gjorde oplevelsen så intenst efter blot ganske få replikker, at jeg bare måtte blive siddende. Kun fordi jeg havde en anden aftale, måtte jeg forlade teaterrummet, men da var to timer også fløjet af sted. To timer der bød på smil, latter, tårer, afmagt, deja-vu til en svunden tid, og ikke mindst en følelse af, at have overværet noget meget stort på en dansk scene.

Arven havde premiere i 2019 i England, året efter på Broadway i New York, og nu får det så premiere her i Danmark:

-Det tager jo lidt tid fra vi ser stykket første gang, til vi får læst manuskriptet, får taget beslutningen, oversat det, udviklet konceptet, og ansat de mange pragtfulde skuespillere, lyder det videre fra Thomas Bendixen.

Genkendelig tematik

Her godt to år efter beslutningen om at hente Arven til Danmark, er stykket oversat, scenografi og kostumer gjort klar, og hele prøveforløbet kulminerer om få dage ved premieren i Skuespilhuset.

Om bevæggrundene til at hente Arven til Danmark lyder det videre fra Thomas Bendixen:

-Selvom det er et amerikansk stykke, så er tematikken så genkendelig i forhold til, hvad vi selv blev udsat for i Danmark.

Thomas Bendixen er selv åben bøsse og mener, – at mange homoseksuelle, homoer, homser, bøsser, på tvært af kulturer og landegrænser, ser sig som del af en slags familie. Vi er del af en minoritet, der har oplevelser, godt nok med forskellige varianter, men hvor det at være anderledes, binder os sammen.

-Vi er en del af et fællesskab, men hvor det at være anderledes, kan være svært at spejle sig i som barn og som ung. Deri ligger også en ensomhed, men også en hurtig og tidlig opmærksomhed på, hvem man er, med alt hvad det indebærer. Og så har vi haft historien om hiv, aids, og det at mange døde, til fælles.

Datidens tsunami

Instruktøren på Arven mener, at queer miljøet blev ramt af aids som af en tsunami. Derpå fulgte hele udskamningen, – og det netop som vi var begyndt at føle der kom lys for enden af den stigmatiserende tunnel, vi havde oplevet at befinde os i som bøsser.

Videre forklarer Thomas Bendixen, – at med aids skulle vi bøsser også forholde os til at høre om alt fra, at det var Guds straf, til pest-øer, og plastikhandsker, som argumenter for at udstøde homoseksuelle.

Psyke, krop og sjæl kunne ikke rumme det

-Og så var der alle de vi mistede, alle de døde, og i så store mængder, at kroppen for os tilbageblevne slet ikke kunne optage det.

Thomas Bendixen oplevede det selv, som at han hele tiden var bagud: – så døde den, og den, den og den, og det ville bare ikke stoppe. Dertil kom så de der overlevede i begyndelsen, men ikke uden andre omkostninger, inden de døde. De fik en smertefuld og vil nogle nok mene ond cocktailmedicin i kroppen. Det var en forfærdelig tid, hvor vi havde meget tilfældes. Også den efterfølgende fortrængning.

Dette og meget mere handler Arven om. Arven tager nemlig udgangspunkt i pandemiens udbredelse i 1980´erne og 1990´erne. Samtidig med at den trækker tråde til nutiden.

-Jeg husker min krop simpelthen lukkede ned. Den kunne pludselig ikke længere klare at høre om aids, at se film om aids. Den fortrængte simpelthen fakta, og med den fortrængning blev den også del af en historie for Magnus, og de unge i dag. Det er blevet et minde for mange, men det er også tal og statistikker. Så mange døde, at det er blevet helt abstrakt.

Thomas Bendixen bærer i sin krop mindet om de mange døde unge mænd:

-Det er noget jeg og mange andre med mig gemmer i vores krop fra den tid, og som noget hidtil ofte uset og hemmeligt for andre.

Videre gør han opmærksom på, at mindet om de mange unge mænd, ikke bare kan hentes frem på nettet:

-Jeg er nu langsomt begyndt rundt omkring at fiske små fysiske billeder frem af mine døde venner. For de kom jo ikke på nettet og har ikke efterfølgende kunnet leve et efterliv der. Derfor glædes jeg over, at vi nu blandt andet har et aids memorial på instagram, for dermed kan vi ære disse unge og alt for tidligt døde. Og det samme gør Arven. Ærer mindet om de mange døde.

Til fælles på tværs af generationer

I Arven medvirker Emil Blak Olsen, Alvin Olid Bursøe, Jonathan Bergholdt Jørgensen, Anton Hjejle, Christoffer Eriknauer, August Issac Carter, Troels Kortegaard Ullerup, Hervé Toure, Sigurd Holmen le Dous, Jens Jørn Spottag, Morten Kirkskov, Karen-Lise Mynster, og Magnus Haugaard.

Skuespiller Magnus Haugaard er som flere af de øvrige selv åben bøsse, og fortæller, at Arven også handler om det vi har tilfælles, og på tværs af generationer.

-Jeg kan godt som ung homoseksuel nogle gange há en fornemmelse, at der er et generationsskel. Og især med alt der sker i øjeblikket, hvor der er mangel på identitet og kønsforståelse. Samtidig føler jeg, at der har været mange fuldstændig vidunderlige muligheder for udvikling, samtidig med at det også kan være med til at polarisere en generation. Og netop der oplever jeg virkelig, at Lopez´i sin tekst siger, vi er den samme, og at vi skal holde sammen!

Videre lyder det fra Magnus Haugaard:

-Jeg oplever en polarisering, mest af alt nogle steder som en holdningsmæssig kløft. En holdningsmæssig kløft, hvor man har en idé om, at man ikke ved, hvad der foregår i dag, at man ikke skylder nogen noget, eller hvorfor modarbejder i os.

Når tårerne presser sig på

Arven er et på alle leder stærkt stykke. Out and Abouts journalist mærkede det kraftigt efter blot enkelte replikker på scenen: – jeg græd simpelthen, fordi det rippede op i en historie, der på alle leder var så tragisk. For de unge, primært mænd, der blev ramt, for deres familier, og for hele samfundet.

Netop det at græde oplevede Magnus Haugaard også:

-Jeg græd voldsomt, da jeg læste manuskriptet første gang. Simpelthen fordi jeg kunne mærke, bilder jeg mig ind, hvad generationen ældre end mig kan og kunne mærke.

Arven er bindeled mellem generationer inden for LGBT+ miljøet påpeger Thomas Bendixen: – det vigtige med stykket er at lave et led mellem vores, min generation og de nye generationer. Der er nemlig et brudt led med alle de mennesker, der døde. Det led skal samles, også for at Magnus´ generation forstår sig selv. De skal bruge det til at lære fortiden bedre at kende. Og rollen, hvor man får forståelse for, hvorfor man er som man er.

Det at gå i byen

Thomas Bendixen peger videre på, at der har været tidligere generationer, der har kæmpet for, at vi er der, hvor vi er i dag, men også at der fortsat er kampe at kæmpe for og i LGBT+ miljøet:

-Da vi gik i byen på Pan, et stort diskotek i Knabrostræde, var det ikke ”bare” at gå i byen. Det var en klub, hvor man havde medlemskort for at komme ind. Og med tiden blev stedet kæmpestort, også selv om der var noget skjult i det.

Thomas Bendixen forklarer, hvordan han 16-årige begyndte at komme på Pan:

– Det var som at komme et hemmeligt, og samtidig meget anonymt sted. Først gik man ind gennem den nærmest hemmelige grønne dør i en stor port. Dér kom man ind i en gård, og så gennem en ny dør, inden man var i klubben. Når man skulle hjem igen, måtte man lige kigge sig over skulderen, så man var sikker på at der ikke var nogle med onde tanker, der fulgte efter en.

-Vi var udsatte dengang, også fordi vi vidste, at skete der noget, overfald, så kunne man ikke bare gå til politiet. Så den der stigmatisering, som vi oplevede dengang, den handler stykket også om. Men det handler også om, at vi er livsduelige og livskraftige mennesker til trods for den store pest. Vi er og var mennesker med masser af humor, og mest af alt handler det om være menneske med holdninger, politik, og kampe.

Mammutstykke

Som nævnt er Arven et mammutstykke, der spiller i sammenlagt otte timer. Det mener Magnus Haugaard dog ikke bør være et problem:

-Hvis man kan ligge på en sofa en søndag, nogle gange med, andre gange uden tømmermænd, og kan indtage en hel Netflix serie, så kan man også se Arven. Det er en fuldstændig fantastisk tekst med en fantastisk historie, der drives frem sådan som man kender fra tv-serier.

Både Thomas Bendixen og Magnus Haugaard mener, at det handler om at tage beslutningen om at tilbringe otte timer i et meget spændende selskab: – det er en gave, at man giver sig hen til en sådan udfordring. Når man først har taget beslutningen, er det faktisk en velsignelse. For så skal man bare være der og så skal man bare indtage det man møder fra en gruppe mennesker, der står på scenen

Endelig håber Thomas Bendixen og Magnus Haugaard, at man bliver fascineret af at det er et live format, der udspilles lige foran en. Man bliver fanget, og hypnotiseret, og man får et fællesskab med det øvrige publikum og med skuespillerne på scenen.

Videre lyder det fra Thomas Bendixen:

-Jo det er en udfordring, og jeg siger også til alle, ikke mindst i LGBT+ miljøet, at der nærmest er en folkepligt, at gå ind og se det. Jeg vil gerne vise, at man kan sælge billetter til en homoforestilling på Stor Scene, Det Kongelige Teater, Skuespilhuset.

Og som Lars Henriksen fra Copenhagen Pride så rigtigt har sagt det:

– Hvis vi gerne vil se LGBTQ forestillinger på danske scener, så har vi også alle en pligt til at købe billet, og gå ind og se det, når muligheden opstår.

Til minde om

Arven er en fortælling om noget større end om aids-epidemien, nemlig også om unge mænd, der prøver at forstå sig selv.

-For mig handler det også om at finde ud af, hvad er meningen med mit liv, lyder det fra Magnus Haugaard, der fortsætter: – På scenen foregår det blandt andet ved at Eric, der er en blandt flere repræsentanter fra den yngre generation, får historien fortalt af Walter, der oplevede hiv og aids på nærmeste hold. Da Eric forklarer, at han har svært ved at føle det siger Walter til ham:  – Prøv at nævne en af dine venner. Eric nævner et navn og Walter svarer – han er død, nævn en anden, han er død, og sådan forsætter det, og så forstår man, hvor stort et tab aids påførte LGBT+ miljøet.

Præcis denne følelse sad jeg, Out and Abouts journalist selv med, da jeg overværede netop den scene. Så herfra en hilsen og et kærligt minde om Benny, Torben, Mike, Bimmer, Niels, Erik, Ivan, Dan, Carsten Kaare, og alle de andre, der døde i vores eget hjemlige bøssemiljø.

Arven kan opleves i Skuespilhuset Store Scene fra 25/03 – 13/05 2023. Enten som heldagsforestilling på ca. 8 timer inklusive spisepause eller som to separate forestillinger på hverdage på ca. tre timer og 20 minutter hver.

Køb billet her.

 

Læs også: Mange vil nok opgive at blive testet