Morsom samtidskritisk version af Tjener for to herrer

Det Kongelige Teater har valgt at opsætte det 300 år gamle stykke, Tjener for to Herrer, i en særdeles munter nutidig version. Munter til trods for det triste budskab: Enhver er i stigende grad sin egen lykkes smed, samtidig med, at der er stor forskel på rig, på fattig, på tjener og på herre. Og så skal ordene tjener og herrer ses fra flere vinkler.

Det Kongelige Teater har en nærmest pligtbunden opgave i en gang imellem at sætte stykker op af fortidens store mestre: Molière, Holberg, Ibsen, Oehlenschläger, for at nævne nogle. Og nu er turen kommet til Carlo Goldonis næsten 300 år gamle stykke Tjener for to Herrer.

Det i en moderne up-dated version af svenske Viktor Tjerneld, der også er stykkets instruktør.
Til trods for at stykket refererer til 1700-tallets Venedig, så er det i Viktor Tjernelds version i den grad forynget. Forynges så det refererer til den tid, vi lever i netop nu. Stadig med den særlige, og til tider groteske, italienske komedietradition som udgangspunkt, men i en nutidig skandinavisk tone, som Viktor Tjerneld selv forklarer det i produktionens program.

Vidunderlige Truffaldino

Straks lyset i salen på Skuespilhuset Store Scene er slukket, møder vi stykkets hovedperson, Tjeneren Truffaldino, vidunderligt livsbekræftende og morsomt spillet af Andreas Jebro. Ved en fejl kommer han ind i salen, får tændt for lyset, og konstaterer tørt, at han er gået forkert, og at publikum i øvrigt ikke er klædt særlig flot eller farverigt. Han undskylder, trækker sig tilbage, husker at slukke lyset efter sig, og straks efter er han at finde på scenen, hvorefter stykket udvikler sig.

For Truffaldino er arbejdsløs, og sulten, så da muligheden byder sig for at tjene to herrer, og dermed tjene dobbelt så meget, men også få adgang til flere måltider, sætter han alt på et bræt. Han har nemlig også drømmen om at stige op ad karriere- og rangstigen i samfundet. Han sigter opad, for han ønsker ikke at være tjener hele livet.

Der er jo bare lige det, at tjener man to, og dermed dobbeltjobber, er der også en risiko for at blive opdaget. Og som enhver kan regne ud, er her nu lagt op til en forvekslingskomedie. En forvekslingskomedie, hvor der også spilles op til publikum.

På premiereaftenen således en krisemedarbejder på første række, hvis hjælp, der flere gange var brug for undervejs i stykket. Meget morsomt indslag, netop med de mange kriser i historiens forløb.

Drama på drama

Ikke nok med at Truffaldino tjener to herrer. For mens han søger at løse opgaven at gøre begge sine herrer tilfredse, uden nogen af dem skal opdage, at han også tjener en anden, er et andet drama i gang: Patriarken Pantalone, formidabelt godt spillet af Tina Gylling Mortensen vil gerne have sin naive, men sødmefyldte datter Clarice, fint nuanceret spillet af Laura Skjoldborg, gift.
Egentlig skal hun giftes med Doktor Lombardis søn Silvio, koket morsomt spillet af Magnus Haugaard. Der er dog lige et lille men, for Pantalone har egentlig tidligere lovet sin datter ud til Florindo, godt spillet af Peter Zandersen. Der er bare lige det, at rygter vil vide, at Florindo er myrdet. Og så er der lige hans søster Beatrice, flot spillet af Sana Fanta-Traore. der giver sig ud for at være Florindo. For der er også ære, magt, og ikke mindst penge på spil.

Den ene forveksling tager den anden, samtidig med at Truffaldino, skal søge at tjene flere på en gang.

Doktor Lombardi spilles vidunderligt af Thomas Mørk, der også giver den i en anden rolle, som drager.

Nå ja og så er der lige Smiraldine, som er Pantalones tjener, skønt spillet af Christine Gjerulff, og Brighella, kroværtinden, spillet af Niels Ellegaard. Sidstnævnte i flotte kjoler og højt hår, der får en til at tænke på Dirch Passer i Charlies Tante.

Mænd er mænd, kvinder er mænd, og mænd er kvinder, i denne skønne komedie, hvor intet er hvad det giver sig ud for at være, og hvor Truffaldino må gå så grueligt meget igennem for at tjene to herrer. Der spillet på køn, kønnenes farver, og på det at være en moderne mand, eller kvinde. Vidunderligt morsomt!

Morsom satire

Tjener for to herrer er sjovt, indbydende, og vidunderlige morsom satire, hvor såvel datidens som nutidens arbejdsforhold, men også kærlighedsforhold tages under kærlig – læs måske også ærlig – behandling. Det hele i et særdeles højt tempo, hvor ikke mindst Truffaldino gør en stor indsats. For at stille alle tilfredse, men først og fremmest søger at få det lovede måltid mad. Det samtidig med at det store måltid udskydes, udskydes, og udskydes. Og den stakkels mand til sidst nærmest er døden nær af sult.

Hvem kan man stole på – dengang og nu

Tjener for to herrer er en voldsomt morsom forvekslingskomedie, men tag ikke fejl af budskabet: For hvem kan man egentlig stole på. I krig, i kærlighed, og når det gælder arbejdsmarkedet. For har tingene ændret sig siden Carlo Goldoni skrev sin historie til i dag hvor Viktor Tjerneld har nyfortolket og sat ind i nutidige rammer.
Tjener for to herrer er vidunderlige nyskrevet samtids satire bygget på en knapt 300 år gammel italiensk historie.

Flotte kostumer og højt hår

Franciska Zahle har lavet en velfungerende scenografi, og skal især have stor ros for de særdeles farverige kostumer, og hvor der er højt hår til alle. Vidunderligt godt fundet på, og særdeles velfungerende.
Vil du underholdes og glemme alt om nutidens og dagligdagens trængsler, så er Tjener for to herrer et rigtig godt bud på en morsom aften i teatret.
Længe siden jeg har moret mig så godt, samtidig med at der er en sandhed og et par gode pointer undervejs. Tjener for to herrer er alle fem stjerner værd!

Kort om forestillingen:

Spillested: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene
Spilleperiode: Til 30. april 2024.
Forestillingens længde: 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Medvirkende

Pantalone: Tina Gylling Mortensen
Clarice: Laura Skjoldborg
Beatrice: Sara Fanta- Traore
Florindo: Peter Zandersen
Truffaldino: Andreas Jebro
Doktor Lombardi, og drageren: Thomas Mørk
Silvio: Magnus Haugaard
Smiraldine: Christine Gjerulff
Brihella, kroværtinde: Niels Ellegaard
Det kreative team:
Iscenesættelse og tekst: Viktor Tjerneld
Scenografi og kostumedesign: Franciska Zahle
Musik: Daniel Fogh
Lysdesign: Anders Kjems
Oversættelse: Peter Dupont Weiss