KULTUR

Smittende house rytmer fra Kiki Club

Ida Corr og Nicolai Achton har skabt Kiki Club for at skabe en fest.                                Foto: Friendly PR

Danske Ida Corr og DJ og producer Nicolai Achton  har skabt et nyt projekt som de kalder Kiki Club. Et projekt hvor fede discorytmer smelter sammen med nye pop- og klubdansemoves. Med projektet vil Corr/Achton også gerne skabe en inkluderende fest og vise at man stadig godt kan feste og gå på klub selvom man har rundet de 40.

Måske oplevede du dem til Danish Rainbow Awards i efteråret? Eller på Orange Scene på sidste års Roskilde festival, som samtidig var duoens allerførste koncert.

Corr/Achton har netop sendt duoens første EP på gaden. En EP der er designet til at få dig til at danse, bevæge dig og gløde dig over livet. Glitrende discorytmer mixed med et moderne tvist af tidens mest hotte houserytmer gør det svært for enhver overhovedet at stå stille.

At det ikke er grebet ud af luften beviste Corr/ Achton og deres Kiki Club til sidste års Danish Rainbow Awards i Cirkusbygningen, hvor de formåede at få alle op af stolene og fik omdannet hele salen til et stort dansegulv.

Til april gentager duoen bedriften når de er med på Copenhagen Pride Cruise til april. En cruise weekend, hvor Oslo-båden omdannes til en stor Pride fest i LGBT+ miljøet tegn.

Ida Corr har tidligere sunget kor for både Gnags og Sanne Salomonsen, inden hun i 2005 udgav debutalbummet “Streetdiva”. Hun ramte for alvor toppen af de internationale hitlister med Fedde le Grand-samarbejdet på monsterhittet “Let Me Think About It”.

Nu danner hun så både musikalsk og privat par med instruktøren Nicolai Achton og glæder sig til igen at sætte ild i dansegulvene med Kiki Club.

EP´en med Kiki Club finder du på alle platforme, hvor du henter din musik.

 

“Queen of Kings” – Eurovisionstjerne gæster Danmark

 

.