Smædekampagne eller ej. Debatten om Normstormerne fortsætter

Siden Normstormerne mistede deres bevilling i København har der været stor debat. Normstormerne har reageret skarpt og kaldt det en hetz fra højrefløjspolitikere. Nu svarer det konservative borgerrepræsentationsmedlem Niels Peder Ravn på den beskyldning.

I Københavns Kommunes budgetforlig for 2024 er der ikke fundet midler til Normstormerne, som dermed mister deres bevilling. Politikerne har truffet beslutning ud fra den begrundelse at der var manglende efterspørgsel fra skolerne.

En begrundelse Normstormerne har reagere skarpt på. Som vi tidligere her på Out and About har skrevet om, betegner de det som en hetz. Og i høj grad en værdipolitisk en af slagsen. Drevet af højrefløjspolitikere, som en smædekampagne.

Politisk eller ej

Normstormerne hæfter sig især ved et Facebookopslag fra Niels Peder Ravn, som er medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti. Her slår han på tromme for at den normkristiske undervisning endelig ikke længere vil være gratis i Københavns Kommune.

“I løbet af sommeren og sensommeren 2022 deltog jeg i en lang række interviews og debatter og emnet. På intet tidspunkt lykkedes det mig at komme i dialog med Normstormernes talsmand, som ikke ville møde mig, fordi ”det ikke var et trygt rum”, når jeg er til stede”, fortæller Niels Peder Ravn til Out & About. Han finder det ærgerligt, at det ikke har været muligt at føre en direkte debat, de to parter i mellem.

Vi har stillet ham en række spørgsmål, for at høre om hvordan han ser på hele sagen, samt den kritik der er blevet rejst.

Hvordan ser du forløbet, kort fortalt, frem til at I vælger ikke at forlænge Normstormernes støtte?

“I foråret 2022 kom det Konservative Folkeparti i København for øre, at Normstormerne nægtede pressen aktindsigt i deres undervisningsmateriale. Da der blev prikket lidt til sagen, viste det sig, at Normstormerne havde modtaget en bevilling, som langt overgik det beløb, som kan gives uden at sende en sådan sag i udbud. Det viste sig, at et tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation bevidst eller ubevidst havde fået driblet bevillingen igennem i strid med de gældende udbudsregler.

I forløbet kom det ligeledes frem, at Normstormernes afrapportering til forvaltningen var ufuldstændig. Således begyndte støtten fra Det Radikale Venstre og resten af venstrefløjen efterhånden at smuldre for til sidst at være helt borte”, lyder det fra den konservative politiker.

Begrundelsen går på, at efterspørgslen på Normstormerne fra skolernes side har været ringe. Hvorfor tror du, at den har været ringe?

“Jeg er ikke i tvivl om, at seksualundervisningen i folkeskolen kan være langt bedre, end den er i dag. Seksualundervisning er et valgfag på seminarerne, og det bør naturligvis være et område, som varetages med langt større alvor i fremtiden. Normstormerne beskæftiger sig ikke i udpræget grad med seksualundervisning, men snarere med normkritik, som i virkeligheden er en tour de force i en venstreorienteret identitetspolitisk dagsorden. Det er jeg helt sikker på, at rigtig mange skoler har gennemskuet. Jeg forestiller mig ikke, at det er en agenda, som majoriteten af skolelærere bakker op om. det håber jeg i hvert fald ikke”, svarer Niels Peder Ravn.

Tror du at den modstand og storm, der har været omkring Normstormerne, har været med til at mindske efterspørgslen?

“Ja! Helt ubetinget. Og det er glædeligt at det, at rejse en debat faktisk har en effekt. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at folkeskolen er en ideologisk kampplads. Det er den for Normstormerne ligesom den er det for mig og andre borgerlige. Kamppladsen har siden Ritt Bjerregårds folkeskolereform i 1975 været domineret af en venstreorienteret diskurs. Men jeg fornemmer at værdierne bevæger sig i en mere borgerlig retning, hvor det positive kulturelle fællesskab er fundamentet, i stedet for den åndløshed, som har domineret folkeskolen i årtier”.

Normstormerne har meldt klart ud, at de mener at højrefløjspolitikere sætter LGBT+ elevernes trivsel på spil. At der er klare fakta, om at der et behov.

De henviser til rapporten “Stop diskrimination i skolen” fra 2021. En rapport der er lavet af LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark. I den fremgår det, at der er stor mistrivsel hos LGBT+ elever. Blandt andet svarer mere end ni ud af ti af LGBT+ eleverne, at de oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen. Rapporten indikerer, at der er stor mangel på undervisning, viden og repræsentation af forskellige kønsidentiteter og seksuelle orienteringer i det danske skolesystem. Med andre ord, de mener efterspørgslen er der.

Hvordan vil du, sikre at LGBT+ personer fremover føler sig trygge i Folkeskolen? At de spejle sig i og føle sig hørt og set i den seksualundervisningen de får på kommunens skoler?

“Lad mig slå fast, at ingen skal marginaliseres på baggrund af det menneske, de er. Det er god borgerlig skik at respektere individet og individets ret til at være netop et individ. I alt for mange år har der hersket den socialdemokratiske dogme om, at vi alle er lige og har de samme forudsætninger. Sådan er virkeligheden ikke, og det er et godt sted at starte at danne børn i den forståelse. For så vidt angår LGBT+ børn eller børn af regnbuefamilier: Der er tale om en meget, meget lille minoritet — under 1% af skolebørnene. Derfor ser jeg det som en pligt, at skolerne har overskuddet til at varetage de enkelte barns behov og rettigheder i forhold til det, at blive accepteret og udvikle sig”.

Forkert og malplaceret tale om kønsidentitet

Jakob Næsager (K) børn- og ungeborgmesteren, har tidligere på året til Kristeligt Dagblad udtalt: ”Jeg er egentlig bare glad for, at det ikke bliver efterspurgt mere. Vi i Det Konservative Folkeparti synes, at det er forkert og malplaceret, at Normstormerne skal være i skolerne og tale om kønsidentitet med børn ned til seks-syv år. Vi skal ikke bruge penge på at gøre små børn kønsforvirrede, så jeg håber virkelig, at vi kan finde et politisk flertal til at stoppe bevillingen”. Mener de Konservative ikke, at det er vigtigt at børn og unge skal have mulighed for at tale om kønsidentitet og seksualitet i skolerne?

Og betyder dette ikke, at den mistede bevilling er ligeså meget motiveret af politisk modstand, som fakta fra jeres side?

Det første bliver der ikke svaret på, men på den sidste del af spørgsmålet, er Niels Peder Ravn klar og tydelig:

“Jo, det er helt rigtigt. Som tidligere sagt, er folkeskolen en helt åbenlys politisk kampplads. Og det er ubetinget politisk, når vi Konservative ikke ønsker, at børnene præges med intersektionel feminisme, som jo også er politisk. At vi undervejs blev hjulpet af, at Normstormerne ikke havde styr på dukketøjet, kan vi jo ikke gøre for. Så jo, det er politik for Normstormerne, og det er politik for os. Længere er den ikke”, slutter Niels Peder Ravn.