ANMELDELSER

Saftige detaljer til alle

En lækker mand på første klasse møder en sød stewardesse. Hun inviteres forbi hans penthouse lejlighed. Pludselig er de midt i en meget forførende trekant. Det er præmissen for denne saftige roman.

Den danske forfatter L. Sherman står bag denne nye triologi om brødrene Silver. Første bog handler om den ældste bror, som er biseksuel med flere hemmeligheder end de fleste, tror han. Den ældste bror hedder Holden Silver, og han håber på at blive CEO hos USA’s største guld og sølv-produktion efter sin fars død. Men ved åbningen af testamentet kommer der mere end en udfordring frem i lyset.

Bare ingen kan høre hvad jeg læser

Nu læste jeg bogen i fysisk form, men jeg nåede mere end én gang at tænke “åh bare ingen kan høre, hvad jeg læser”. For folkens denne bog er virkelig spicy. Måske er det kun romance læsere som ved, hvad det betyder. Men kort sagt er denne bog fyldt med sex i flere afskygninger. Ingen ting bliver pakket ind, og jeg ved ikke, hvordan jeg ville have det med at sidde i et lyskryds og høre denne bog som lydbog. Jeg ville nok blive pænt rød i hovedet, når pikkene får hele turen, hvis lydbogen kører på fuld blus i bilen.

Tænder du på andres sex

Som du kan læse er det en saftig bog, og hvis du ikke kan udstå homoseksuelle sex, så skal du ikke læse denne bog. Til gengæld, hvis du tænder på at læse om andres seksuelle udskejelser eller trekanter, så er denne her lige til dig. L. Sherman er virkelig dygtig til at skrive sexscener uden at det bliver en kliche. Hun formår at udfolde og udvikle sexen gennem bogen. Forfatteren er god til at blande bogens plot og sex sammen.

Produktiv forfatter

L. Sherman er som skrevet en dygtig forfatter. Hun har skrevet et hav af romance-bøger. Lige nu er er 145 produkter til salg på Saxo og rigtig mange af dem er forskellige bøger. Så det er en meget produktiv forfatter vi har fat i her. Det kunne man også se til årets ‘Gunst messe’, hvor hun trak flere til.

Romance messe

I år var første gang at bogmessen ‘Gunst’ slog dørene op, og man må sige, at der var gang i den. Der blev solgt mange romance-bøger. Så kærlighedsbøger har stadig deres plads på de danske bogreoler. På messen var der både sukker-søde kærlighedsbøger og erotiske noveller. Selvom det ikke altid er de samme, som læser begge slags, så var der gang i handlen af bøger.

Måske er LGBT+ kærlighed ikke farlig

Jeg er simpelthen så glad for at L. Sherman tør skrive en roman med en biseksuel hovedperson. Og præcis det var noget af det jeg snakkede med forfatterne om på ‘Gunst’. Flere af dem sagde faktisk, at de ikke rigtig turde at skrive om andet end heteroseksuel kærlighed. Det synes jeg er skørt, men forhåbentlig begynder flere at turde, når nu man kan se at det er lykkes for L. Sherman i ‘Silver Corp’.

Info

 ‘Silver Corp – Testamentet’ af L. Sherman ude på forlaget Steam.
L. Sherman er et pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard
408 sider
Serien hedder ‘Silver Corp’ og denne bog har titlen ‘Testamentet’