SAMFUND

Sådan afviser du på dating-apps på en pæn måde

Foto: Pixabay

Afviser du med en svarbesked til dem, der kontakter dig på en dating-app, og som du ikke er interesseret i? Eller ignorerer eller blokerer du dem? Det er for mange et stort dilemma.

De fleste vil gerne være høflige. Men hvad er rigtigt eller forkert? Det må afhænge af den enkelte henvendelse.

Hvis den, der kontakter dig, ikke har læst din profil og ikke svarer til de ønsker, du har i din profil. Så må det være OK ikke at svare og bare slette dem.

Fire enkle standard-svar

Hvis du gerne vil være høflig og svare, så er her fire forslag til enkle standard-svar:

  1. Hvis du bliver spurgt, om du er interesseret i at mødes, eller om du kan låse op for flere billeder …

Så kan du svare:

“Tak, men du er ikke min type, så jeg er ikke interesseret. Hav en god dag.”

  1. Hvis du bliver ved med at modtage beskeder, men aldrig bliver bedt om at mødes …

Så kan du svare:

“Hey, jeg er altid glad for at chatte online, men jeg tror ikke, du er min type. Jeg vil hellere sige det nu, da jeg ikke ønsker at spilde din og min tid. Håber det er OK med dig.”

Folk, der sender endeløse beskeder som ‘”Hey” og ”hvad er du til?”, har ofte tendens til at ville spørge om noget andet. Men de kan være for generte eller usikre til at komme frem til det egentlige. Hjælp dem med at komme til sagen. Livet er kort.

  1. Hvis du ikke ønsker lange chats online, men hurtige møder …

Så kan du svare:

“Tak for beskeden. Jeg er her kun for korte chats med fyre med henblik på hurtige møder. Og jeg tror ikke, du er hvad jeg leder efter. Held og lykke med din søgning.”

Du skylder ikke nogen din tid. Det er ingen skam ikke at ville chatte med en person.

  1. Endelig, hvis du vil holde det kort og enkelt …

Så kan du svare:

“Tak for din besked, jeg er smigret, men ikke interesseret i at mødes.”

Du behøver ikke begrunde, hvorfor du ikke er interesseret i en person. Nogle kan tage det personligt og som om, du kritiserer dem. Det er der ingen grund til.

 

Det kan være svært

Det kan især være svært at afvise, hvis den, der skriver til dig, egentlig passer ind i de præferencer, du har angivet på din profil.

Men selv om de falder ind under dine præferencer, så betyder det jo ikke automatisk, at du ønsker at hoppe i seng med dem.

Afvisning af andre mennesker kan være svært. Især hvis du har tendens til at være en pleaser. Afvisning kan stikke, men du er ikke ansvarlig for, hvordan andre mennesker reagerer.

Vær altid ærlig og venlig. Og husk på, hvilken slags besked du gerne selv vil modtage, hvis du var den der blev afvist.

Du er ikke forpligtiget til at svare. Men du kan dog godt advare med en venlig advarsel i din profil, om at du ikke svarer alle og frabeder dig svar fra bestemte typer af personer. Så har du forberedt dem på, at de måske ikke høre fra dig. Du skylder ingen forklaring på, hvorfor du ikke er interesseret.

 

Kilde: queerty.com