Romantiske LGBT+ romaner til liggestolen

Solen smiler ned til os og der findes ikke ret meget der er bedre end at tage en bog og smide sig i en liggestol og ikke skulle andet end at læse. Her giver vi dig ideer til, hvilke romantiske LGBT+ romaner, du kan tage med til strand, pool eller terrassen.
‘Parringsdansen’ af Casey McQuiston (forlaget memories)
Theo og Kit er ex-kærester. De ender ved en tilfældighed på den samme busrejse gennem Sydeuropa. På rejsen skal de smage på en masse lokal vin og måske også hinanden.
‘Solen og stjernen’ af Rick Riordan og Mark Oshiro (forlaget Carlsen)
Kæresteparret Nico og Will er nød til at begive sig ned i dødsriget for at redde en ven, som før har reddet dem. Dog er en tur igennem underverdenen ikke så nemt for en søn af solguden og søn af Hades.
‘Små hemmeligheder’ af Laura Kay (Forlaget Flamingo)
Her følger vi psykologen Natasha. Hendes liv er ikke helt så perfekt som hendes klienter tænker, og slet ikke på dating-markedet. Hun bor stadig sammen med ex-kæresten og det gør det ikke så nemt at få noget casual sex.
‘Silver Corp – testamentet‘ af L. Sherman (Forlaget Stream)
På vej hjem over Atlanten møder Holden Silver en sød og smuk stewardesse. Måske bliver hun hans redning, for da Holdens fars testamente åbnes, er der en del ubehagelige og skøre klausuler.
‘Kom med mig’ af Philippa Phi (forlaget: 2 feet entertainment)
At blive brændt af er aldrig fedt, men når en smuk kvinde inviterer en med på en sexet one-night-drive, gør det måske ikke så meget. Sammen slår de 2 kvinder hjerne fra og nyder hinandens selskab.
‘Den røde hane’ af Ingrid Nymo (forlaget Kronstork)
Hjemmehjælpen Roberta er lige blevet forladt og ønsker sig ikke andet end at få et barn. Hun håber på at blive gravid og løse en stor pyromand-sag som går ud over borgerne på hendes hjemmehjælpsrute.
