Ringkøbing-Skjern Museum vil have dine LGBT+ ting
Hvad har du i gemmerne, der kan hjælpe med at fortælle den personlige og den generelle LGBT+ menneskerettighedsfortælling? Museet og West Coast Pride spørger og vil ha´ dine ting.
Det er helt bogstavligt, de mener det. De vil have dine ting. I forbindelse med West Coast Pride i august, kommer museet til at køre en udstilling fra 1. juni til 1. november. Overordnet kommer den til at handle om menneskerettigheder også indenfor LGBT+ og det lokale miljø i Vestjylland.
Det bliver en sammensætning af filmklip, plakater, bannere og reklamer, samt historiefortællende genstande. Det er de side de mangler og derfor nu efterlyser. Det kan f.eks. være kransekagefiguren med to af samme køn, fra dit bryllup, måske sammen med et billede af dig og din partner foran den vestjyske kirke. Det stykke viskelæder en kylede efter dig i skolen, da du lige var sprunget ud. Din dagbog, eller brevet du skrev da du skulle fortælle dine forældre at du er LGBT+er. Kjolen du bar ved din første Pride, billeder fra før og efter dit kønsskifte, plakaten af dit idol, eller dvden med din yndlings LGBT+ serie, du har set igen og igen. Måske du har scanningsbilledet fra da i blev til en regnbuefamilie, protestbanner fra en demonstration, eller noget helt andet. Store og små genstande/effekter som kan hjælpe med at at fortælle den store historie i det små, på godt og ondt. Vær med til at vise hvordan det er og har været at været under regnbuen i Vestjylland.
Igennem de forskellige artefakter, skal de fantastiske historier fra hverdags queer-livet fortælles. Her er historier om høj og lav, om hverdagsliv og store begivenheder.
Vestjyske fortællinger
Det er primært genstande fra det vestjyske der søges, men andet har også interesse. Du behøver dog ikke bo i Vestjylland på nuværende tidspunkt, det kan også være fra din barndom der, eller et særligt minde/oplevelse fra området.
Mette Nørgaard, er frivillig ved West Coast Pride, og er deres ansvarlig, samt kontaktperson på dette projektet og udstillingen. Det er hende, der står for de små opslag i div. Facebookgrupper med efterlysningen. Til Out and About fortæller hun:
” Vi laver den her udstilling på museet om menneskerettigheder og om det at være/at vokse op som LGBT+ person i vores område, for at vise en nuanceret og nutidig fortælling om regnbuelivet i Vestjylland. En til tider lidt usynlig fortælling”.
Et regnbuefarvet samfundsbillede:
Udstillingen er et samarbejde imellem West Coast Pride og Ringkøbing-Skjern Museum, som statsanerkendt kulturhistorisk museum har ansvaret for at bevare og formidle kulturhistorien i Ringkøbing-Skjern Kommune.
”Formålet er, hvis man skal være lidt frisk, at hr. og fru Hansen har mulighed for at se det hele billede og ikke kun fordommene. De skal komme og se udstillingen, for forhåbentlig at få et mere afbalanceret syn på LGBT+ personer. Men udstillingen er naturligvis for alle, vi kan jo som miljø også være nysgerrig og blive klogere på os selv. Måske vi kan lære og afbillede os i nogle af fortællingerne” fortæller: Mette Nørgaard.
Hun beder til at der hjælpes med at sprede budskabet, for der må findes så mange gode historier derude.
”Der kommer til at blive lavet nogle videointerviews om det at vokse op/at være LGBT+ person i Vestjylland. Vi har nogle rigtig gode kandidater til det, men der er plads til lidt flere med en brand-god historie. Både de dårlige, hårde, livsbekræftende og gode”.
Fortæl din historie
Så har du en helt særlig historie du tør fortælle til video, så høres der også gerne fra dig.
Har du en ting museet må låne, så kan du kontakte Mette Nørgaard på mail: mette4@gmail.com, for at høre nærmere. Send en mail med dit bud på en genstand/effekt/fortælling og sæt lidt ord på hvad den/de betyder og symbolisere for dig. Hun lover at der bliver passet godt på dine ting.
Da Rigsarkivet i sin tid præsenterede en udstilling der hed: Din historie er danmarkshistorie, var der en sætning, der gik igen i deres materiale og udtalelser. Den sætning passer så fint ind i denne sammenhæng, så den vælger vi at slutte denne artikel med,
“En verden uden kilder er en verden uden hukommelse”.
Læs også: West Coast Pride får stor støtte
Mere om West Coast Pride her.