SAMFUND

Restaurant 1733 er solgt

Restaurant 1733 er smukt beliggende i Nybrogade i Kay Bojesens gamle legetøjsværksted, lige ved Slotsholmens Kanal. Nu har Ejeren Dan Adelkvist solgt den populære restaurant.  Foto: Frank Holm

Efter seks succesfulde år på den celebre adresse i Nybrogade i det Indre København har Dan Adelkvist valgt at sælge den populære restaurant 1733.

” Det er ikke sådan at jeg har gået med salgstanker i lang tid” fortæller Dan Adelkvist til Out & About.  “Men det har længe være utroligt svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft til at drive køkkenet”, fortæller Dan videre. Derfor har han valgt at slutte på toppen og sælge restauranten. Da der så hurtigt kom et tilbud på at overtage den festlige restaurant, hvor Fernet Branca flyder i en lind strøm, så slog han til..

“Det kan ikke blive meget bedre end at stoppe på toppen”, fortæller Dan, der nu ser frem til at skulle holde lidt ferie, før han finder ud af, hvad han så skal lave.

“Men det bliver først til april, jeg kaster mig over den del. Om det bliver et frokoststed eller noget andet ved jeg ikke endnu. Men jeg synes ikke København trænger til endnu en LGBT+ bar”, uddyber Dan.

Hvad Dan nu skal give sig til ved han endnu ikke. Først står der lidt ferie på spisesedlen.
Foto: Facebook

“Det er selvfølgeligt vemodigt, for jeg har haft mange gode stunder på 1733”, fortæller Dan Adelkvist.

“Restaurant 1733 var min fjortende forretning, så jeg er ret sikker på at jeg også bliver lykkelig i forretning nummer femten”, lyder det fra Dan, der ser frem til at se, hvad der dukker op i horisonten.

Fejres med stor afskedsreception

“De nye ejere er vant til at drive restaurant og de har fortalt mig at de fortsætter mi den velkendte 1733 ånd. Jeg er også glad for at hele personalet ha valgt at fortsætte”.

Det kommer ikke til at gå stille for sig når Dan har sidste dag på restauranten. Søndag den 2. februar er der en stor afskedsreception fra kl. 12-18.

Det bliver et stående arrangement, for der er allerede mange der har meldt deres ankomst for at få den sidste Fernet Banca i 1733 ´s lokaler med Dan.