Nyt homospisested i København

Det er kun et godt et halvt år siden Dan Adelkvist sagde farvel til restauranten 1733. Nu overtager han Teglkroen i Teglgårdsstrædet i det Indre København. Håndværkerne er allerede rykket ind i det traditionsrige sted, der efter ombygningen kommer til at hedde Det´Dan´sk.
“Det´Dan´sk” kommer Dan Adelkvist nye spisested til at hedde, når håndværkerne er færdige. Det er et meget traditionsfyldte lokaler Dan Adelkvist har overtaget. Teglkroen har serveret dansk frokost siden 1939.
“Vi hiver det hele ned indvendigt, så det hele fremstår lidt mere moderne og råt” fortæller Dan Adelkvist til Out & About.
Menukortet er fokuseret på frokost. Dansk smørrebrød og god stemning.
“Jeg synes det er blevet alt for dyrt at spise frokost. Så det håber jeg at vi kan gøre noget ved”, afslører Dan.
“Alt smørrebrød bliver lavet så der er mulighed for at smage flere stykker”, tilføjer han.
Homospisested
Som på 1733 bliver også “Det´Dan´sk” et spisested for homoseksuelle.
“Dem der ikke kan lide det, må blive væk”, lyder det kontant fra Dan.
“Derfor vil holdet af tjenere også bestå af firs procent homoseksuelle. Resten bliver piger”, tilføjer Dan
Det nye spisested vil efter ombygningen have plads til cirka 50 gæster.
“Jeg håber på at vi senere også får mulighed for lidt udendørs servering”.
Hvis planen holder vil den nye restaurant slå dørene op til oktober.
“Det bliver selvfølgelig med et brag af en åbning” fortæller Dan og tilføjer at det er vigtigt at man derfor følger med på stedets hjemmeside.
