KULTUR

Rekordstor Oslo Pride: Se fotos fra paraden

Masser af kærlighed ved Oslo Pride.
Foto: Thomas Kristensen

Over 90.000 mennesker deltog i paraden ved Oslo Pride 2023, anslår det norske politi. Dermed blev det den største pride-parade i Norge nogensinde.

Af Thomas Kristensen

Vi skal helt tilbage til 2019, for at Oslo Pride sidst kunne afholde pride-parade gennem den norske hovedstad. Dengang deltog 50.000 mennesker i paraden.

I 2020 og 2021 var Oslos pride-parade aflyst på grund af corona-restriktioner. I 2022 blev paraden aflyst på grund af terrorangrebet mod LGBT+ miljøet, hvor to personer blev dræbt og mindst 21 sårede. Dengang trodsede mange dog aflysningen ved alligevel at gennemføre en uofficiel parade gennem Oslo.

Lørdag den 1. juli 2023 forløb både pride-dagene og selve paraden heldigvis helt uden problemer. Humøret var højt, både blandt deltagerne i paraden og blandt de mange mennesker, som fulgte med i paraden fra fortovskanter, fra vinduer og fra caféer.

Statsminister Jonas Gahr Støre gik forrest i paraden sammen med flere ministre og Oslos borgmester, Marianne Borgen. Statsministeren havde to dage forinden stået som vært for en reception for LGBT+ miljøet i regeringens repræsentationslokaler, hvor også Norge helt nye ligestillings- og kulturminister, Lubna Jaffery, blev præsenteret.

Oppositionsleder Erna Solberg kørte med i paraden sammen med sit parti, Høyre. Hun havde allerede i maj været ude med en klar opfordring til nordmændene: Særligt på grund af terrorangrebet i 2022 opfordrede hun alle til at bakke op om pride-arrangementerne og gå med i paraderne:

”Jeg håber, at heteroseksuelle, homoseksuelle – ja alle – går med ud på gaderne eller på andre måder viser deres støtte til kærligheden og på den måde siger nej til vold og terror,” sagde Erna Solberg dengang til den norske avis VG.

Ude på landet skal der også være plads til alle, lød en af pride-parolerne. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
TV-stjernen Else Kåss Furuseth. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Tidligere statsminister Erna Solberg i højt pride-humør. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Sygeplejerskerne havde taget de klassiske uniformer frem. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Statsminister Jonas Gahr Støre gik i spidsen for paraden. Her sammen med justitsminister Emilie Enger Mehl og Oslo-borgmester Marianne Borgen. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Pride-vognen til en af Oslo mest populære LGBT+ danseklubber Elsker. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Paraden gjorde indtryk på såvel store som små, der fulgte med fra fortovskanten. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Oslo Pride 2023. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Oslo Pride 2023. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Oslo Pride 2023. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Oslo Fagottkor. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Musicalartisten Svein Åseth var frontfigur på floaten fra Norsk film og tv-bransje. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Ligestillings- og kulturminister Lubna Jaffery. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Godt vejr gav gode muligheder for at klæde sig let på. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Forsvaret gik talstærkt med i paraden. Norge har haft kvindelig værnepligt siden 2015. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Flere kristne grupper gik med i paraden i Oslo. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Fanebæreren fra det norske Utdanningsforbundet. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
Bamseklubbens pridegruppe deltog talstærkt, heraf med flere fra Danmark og Berlin. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.
”Et politi for alle”. Sådan lød pride-slagordene fra politiet, som også gik med i paraden med orkester. Foto: Thomas Kristensen
Oslo Pride 2023.

Se også: Aarhus Pride