KULTUR

Reality-kendis overfaldet

På Sy Lees blog (som er kendt fra Divaer i junglen og Paradise Hotel) spørger han om det er okay at slå og spytte på dem, fordi de har lavet reality-tv. Forinden var han kommet op at slås med to fyre og lagde rystet en opdatering op på Facebook. Det skete i denne uge på Nørreport.

Sy Lee skriver på bloggen, at han kunne høre, de sagde: “Er det ham fra tv? Ej jo det er ham du ikke kan lide. Det er sgu ham den klamme bøsse.”

Efter overfaldet skrev Sy Lee på Facebook: “Har lige været oppe at slås midt på fortovet ved Nørreport st lige ved Matas! Fucking taber der prøver at spytte på mig! Det finder jeg mig ikke i! Uciviliserede mennesker der ik ka lade andre være! Der sker fucking meget katestrofer verden over og terror i DK ikke så lang tid siden og tabere som dem bekymrer sig over typer som mig?! Hell no! Det ender ik godt for nogen hvis jeg fuckin ser ham igen! Undskyld mit sprog i videoen!!!!!”

Out&About har fået en kommentar fra Sy Lee om han har meldt episoden til politiet. Han svarer: “Jeg har meldt mange ting og sager før og det er ikke første gang, at jeg har været udsat for det. Det er første gang, at det er sket ved højlys dag og værst på Danmarks mest trafikerede vej, Nørreport st.

Jeg har ikke meldt fordi de vil sige det samme igen og igen. Jeg har hverken navne eller billeder af deres ansigter. Politiet vil ikke kunne gøre noget.”

Sy Lee mener at andre på Nørreport, burde have grebet ind:

“Folk fra Nørreport så bare på. Ingen råbte. De kunne i det mindste råbe, så disse uciliviliserede mennesker ved, at vi står sammen som flok, og at vi gør dem opmærksomme på, at det er umoralsk at spytte og slå på folk, bare fordi man er anderledes.”

Det er ikke første gang, at en realitystjerne er blevet forulempet. I 2013 blev Gustav Salinas slået i hovedet med en flaske. Ifølge Gustav råber gerningsmændene ‘klamme homo’ efter ham, inden de løb deres vej. Efterfølgende udtalte Gustav til Go’ Morgen Danmark, at gerningsmanden var blevet sigtet.

 

Læs også: Gustav taber retssag

Se også: Sy Lee overfaldet