SAMFUND

Rainbow Awards optakt: Neigh – Queermiljøet lærte mig ærlighed

Foto: Casper Sejersen

Det bliver et brag af en aften, når den røde løber den 19. oktober rulles ud til Danish Rainbow Award. Cirkusbygningen danner rammen om årets LGBT+ prisregn. På scenen står Tessa, Asbjørn, Sander Sanchez, Ramona Macho med Queer Qhoir Qopenhagen, MathTheGamerGirl og NEIGH.

 

Bag kunstnernavnet Neigh finder man den danske queer sanger Patrick Slivsgaard Christensen. Vi har prikket ham på på skulderen, for at høre, hvad der sker hos ham lige nu.

”Glitter, sang, tårer, grin, søvnløse nætter, album, ensomhed, angst og queer venner. Dette er nogle af de stikord, jeg ville bruge til at beskrive min tid i øjeblikket, udover; kaotisk”, lyder det ærlige svar fra Neigh.

For tiden er Neigh i gang med sange til sit nye album og alt det praktiske omkring dette. Derudover er han en del af det semi-professionelle Teater Malstrøm, i Fredericia. De er kendt for deres storslåede shows, med et mix af burlesque, drags, dans og såvel live sang som playback, i bedste Las Vegas stil. I dette efterår har de præsenteret showet: SHOWDOWN.

Mange bolde i luften

Det er ikke altid lige nemt at holde alle boldene i luften og det kan kræve alle ens kræfter:

”Den ene dag står jeg på en teaterscene i Fredericia i et lyserødt, costum made outfit og makeup. Og ikke mindst høje hæle, som jeg har brugt tre måneder på at lære at gå i. Den næste dag sidder jeg i et tog (igen igen) på vej tilbage til København med en idé om, at jeg skal være et voksent menneske. Et menneske, der står op og planlægger min næste udgivelse og andre ting, der fremmer min karriere”.

Patrick pakker ikke noget ind og vil ikke ligge skjul på, hvordan tingene er. Faktum er nemlig, at han ikke altid er i stand til til at få det til at hænge sammen. Det kan være svært at stå op, spise, sove og i det hele taget se mennesker. Det kræver syvoghalvtredstusinde, som han udtrykker det, gange mere af ham end at skrive en sang.

Det givende regnbuehjerte

”Jeg vil gerne være ærlig for en gangs skyld, for det er nemlig miljøet, jer, der har lært mig, hvad det vil sige at være ærlig. Når jeg skriver sange, så skriver jeg ud fra et queer udgangspunkt. Når jeg står på scenen, så repræsenterer jeg LGBTQIA+ miljøet, men bogstaverne slutter ikke der, jeg repræsenterer nemlig også ADHD, ED, OCD, ANX, og DEPR.”

”Jeg ved godt, at det lyder som en kliche, men det er stadig sandheden for mig, at miljøet har gjort mig modig og stolt. Det har banet en indre vej inde i mig, som har afgivet en frø af selvværd, som kun kan vokse sig større og større. Det er disse personer, der gang på gang får mig ud af de mørkeste huller. Huller, hvor jeg ikke er i stand til andet end at skrive sange. Derfor er min musik til dem, til jer. Mine historier og min stemme – for en stemme er først en stemme, når den bliver hørt – ellers er det bare tomhed, og hvem gider at se på det?”.

 

Foto: Casper Sejersen

Han er en person med meget på hjerte og det er tydeligt at det betyder noget for ham at få sagt tingene højt.  Ligesom at han mærker trykheden fra queermiljøet og har fået så meget derfra, så ved han også at det at være musikere og sanger, også gør at man selv er en rollemodel:

”Nogen gange er man en stemme for andre, der ikke har en stemme. Andre gange er man en stemme, som nogen har manglet at høre. Jeg har erfaret, at når jeg bruger min stemme, bliver der stille, og der bliver lyttet. Det er en kæmpe ære og et kæmpe ansvar. Det er både en blessing og en curse. Når jeg synger falsk, er man ikke i tvivl. Men når jeg fortæller min historie, ser jeg den genspejlet i øjnene på publikum. Det er lige netop der, det giver mening, for der bliver det til vores historie og vores stemme”.

At finde sin egen stemme

Som kunstner er Neigh kendt for at skrive kompromisløse kærligheds- og queertekster. Han er af flere af de støre danske musikmedier, blevet udpeget som en af dem man skal holde øje med. Singlerene CmeCry og Maybe, har allerede skabt større opmærksomhed. Hopper du på Spotify, måske for at varme op til Danish Rainbow Award, så vil du se, at han også har leget med den anerkendte kunstner CAIUS.

Men hvilke LGBT+ kunstnere ser han selv op til?  Et spørgsmål Neigh finder lidt pudsigt. Ikke fordi han ikke er blevet spurgt før. Men han har altid undret sig over, hvorfor der egentlig ikke er nogen, han som sådan ser op til. Det var først, da han begyndte at undersøge nutidige queer musikere, at det gik op for ham, at der ikke rigtig var nogen, som han var vokset op med og dermed kunne se sig selv i.

”Som 19 årig gjorde jeg det til mit største mål at skrive de sange, jeg ville ønske, der var andre, der havde skrevet, dengang jeg selv havde brug for at høre dem. I dag, er jeg stolt af at kunne se mig selv i queer kunstnere både i Danmark og udland – som Sam Smith, Frank Ocean og Troye Sivan”.

Foto: Casper Sejersen

Danish Rainbow Awards handler om at hylde folk. Så det var helt naturligt at spørge, hvem han gerne ville hylde og give en pris til, hvis han kunne? Svaret falder prompte og ender i en meget personlig beretning om en person der står ham meget nær:

Det modigste menneske

Prisen skulle uden tvivl gå til hans gode ven og aktivist; Trille (de/dem/they/them), for de er en af det mest modige mennesker, han nogensinde har mødt.

”Efter at have oplevet mange svigt allerede fra barns ben, vælger de at kaste sig ind i kærligheden. Kærlighed til deres kæreste, kærlighed til deres venner og teater. I Teater Malstrøm har Trille været med til at skabe den nok mest queer-repræsenterede forening i trekantsområdet. Her har alle et sted at tage hen – også udsatte og udstødte unge mennesker. Her føler de sig inkluderet og grebet – alt det som Trille ikke selv blev”.

Derudover fortæller han om, hvordan Trille er med til at skabe en platform og give mulighed for at udtrykke sig gennem teater. Her er kroppen er en leg med køn, seksualitet, kropsidealer, humor og alvor.

”Personligt, har Trille og deres kæreste Maja taget mig ind i deres hjem og hjerter. Her oplevede jeg et beslået hjerte, der stadig pumper for retfærdighed, lighed, mangfoldighed og kærlighed. Selv en enhjørning er ikke lige så farverig som Trilles regnbuehjerte. Hvis det ikke er en pris værd, så ved jeg ikke, hvad er”.

De tør gå forrest

Det kan vi da kun være enig om, hvilken skøn hyldest. Ved Danish Rainbow Award er det netop her det sker, her er det de der tør gå forset, tage ordet og skabe rammerne, bliver hyldet. Det sker i en fyldt Cirkusbygning, der denne aften stråler om kap med de mange dragqueens, til lejligheden, storslåede rober.

Foto: Casper Sejersen

NEIGH skal på scenen, hvilket han glæder sig meget til, men er ikke lige så åben, med hvad vi skal glæde os til, som ellers. Han fortæller i de store træk, men holder også lidt hemmeligt, lidt mystik skal der jo til:

”For fjerde gang i træk var jeg så heldig at stå på Copenhagen Pride-scenen på Rådhuspladsen, hvor jeg spillede sangene – fra mit kommende album – for første gang. Nu glæder jeg mig til at give min fortolkning af den, måske, største queer sang, der nogensinde er blevet skrevet – og løfte sløret for et af numrene på mit kommende album”.

Har du endnu ikke fået billet til Danish Rainbow Awards, kan du finde dem her.