Positivgruppen stadig lige relevant

Foto: Positivgruppen
Positivgruppen kan i år fejre fyrre års jubilæum. I fyrre år har gruppen været netværk for hiv-positive homo- og biseksuelle mænd, hvor mange i Villaen på Frederiksberg har fundet en ny ”familie”, og et sted man kan være, den man er.
I Huset på Tesdorpfsvej på Frederiksberg er det fællesskabet med andre hiv-smittede, der giver brugerne et sted de kan komme, og være den de er.
”Her behøver man ikke overveje, hvordan man skal få fortalt, at man er hivsmittet”, fortæller Positivgruppens forperson Martin Carlsen.
Matin Carlsen er i dag forperson for en gruppe, der i 1984 begyndte som små samtalegrupper for folk, der var blevet smittet med et dengang ukendt virus, som havde fået navnet HTLV 3 . Året efter i 1985 var antallet af folk der var blevet smittet dog steget voldsomt, så man havde brug for mere end blot samtalegrupper. Her blev så Positivgruppen officielt stiftet. Villaen på Frederiksberg fik gruppen dog først i 1987. Den blev stillet til rådighed af Frederiksbergs daværende borgmester John Winther, der havde et øje for udsatte grupper.
I dag er det frivillige medlemmer og frivillige personer med tilknytning til gruppens medlemmer, der driver Villaen. En villa, der i dag især rummer et netværk, som står for hjælp til selvhjælp.
Ensomhed
Ensomheden er stadig et stort tema, der fylder i Villaen.
”Det er stadig et fåtal, der vælger at være åbne omkring deres hiv-status”, fortæller Herluf Tirsbæk, der i mange år har været bruger i Villaen.
”Det oplever vi hvert år når vi skal deltage i Priden. Selvom alle er med på at det er vigtigt at deltage, er det meget svært at finde brugere, der er villige til at være så åbne omkring deres hivstatus”, tilføjer han.
”Stigmatiseringen og diskriminationen lever stadig i bedste velgående”, lyder det fra Martin Carlsen.
”Selvom det i dag ikke er så meget sorgen, vi diskuterer, så er der mange, der stadig skammer sig over deres positive hiv-status” fortæller Martin Carlsen videre.
”Ser man på de fleste netdatingsider, som mænd, der har sex med mænd benytter, er der utroligt få der åbent fortæller at de er hiv-positive. De fleste dækker sig ind under at der er på PreP. Også selvom vi siden 2012 har vidst at velbehandlet hiv ikke smitter”.
En ny familie
Mange brugere af Villaen på Frederiksberg beskriver det som om at de har fået en nye familie efter de er begyndt at bruge fællesskabet.
”Vi er gode til at hive fat i hinanden. Ringe til hinanden, hvis det er lang tid siden man har været i Villaen”, fortæller Herluf Tirsbæk.
”Mange oplever at der pludselig er nogen som tænker på en. At der er nogen som er klar med støtte og råd. Det at der er flere tilbud om aktiviteter gør også at man let kan finde en at snakke med om man er med i kunstgruppen, er med til at lave mad eller går til svømning eller dyrke yoga eller motion i kælderen. Men man kan også bare deltage i frokoster eller søndagshygge i pejsestuen”, tilføjer han.
Positivgruppen gør også en del for at udbrede kendskabet til det fællesskab gruppen kan tilbyde. Her får de især hjælp af ambulatorierne så man kan nå ud til flere hiv-positive, som måske ellers ikke ville opdage stedet.

Foto: Positivgruppen
Royalt besøg
Det er Positivgruppen, der hvert år til World Aids Dag står for den stemningsfulde lystænding i København. Her tændes der hvert år lys for alle de danskere, der siden 1980´erne er døde af aids.
I den anledning havde Villaen for nylig royalt besøg. Prinsesse Marie, der er protektor for AIDS-Fondet lagde vejen forbi, for ved selvsyn at opleve det store arbejde de mange frivillige og brugere af Villaen, hvert eneste år yder.
Fremtiden
Selv om pengene er blevet små er Positivgruppen stadig yderst relevant. Positivgruppen har i dag ca. 100 faste medlemmer og kommer i kontakt med en stor del af de hiv-positive i hovedstadsområdet.
“I dag er der ikke længere stemmer i hiv”, lyder der fra Herluf Fritjof. Så det er i dag en konstant udfordring at udvikle foreningen og tilpasse tilbuddene i takt med at sygdomsbilledet og samfundet ændrer sig.
Både gruppens forperson Martin Carlsen og Herluf Fritjof er dog enige om, at hvis de havde et ønske her i verden, så var det, at der blevet fundet en kur og vaccine.
“Det kunne være så fedt, at det blev lige så almindeligt at fortælle, at man havde fået hiv som man har fået skoldkopper”, slutter de to.
