KULTUR

Penge til Sabaah

Sabaah, der betyder ”ny dag” eller ”ny begyndelse”er en forening for homo-, bi- og transkønnede med anden etnisk baggrund end dansk og andre, som sympatiserer med gruppen og dens aktiviteter.

Foreningen Sabaah får 80.000 kroner ekstra til deres arbejde for homo-, bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.

Pengene er fundet i Københavns Kommunes såkaldte overførselssag, hvor et stort flertal af partierne i Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at støtte Sabaah, der har til huse i Kulturstaldene i Kødbyen.

”Sabaah er et vigtigt sted for nogle af de grupper i København, der har det meget svært, fordi de tit og ofte er oppe mod deres egen kultur og føler sig anderledes”, udtaler socialdemokraten og medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel.

”Foreningen gør et godt stykke arbejde for at hjælpe dem. Et arbejde vi ikke kan være foruden i København”, tilføjer Henrik Appel, der også er medlem af Socialudvalget.