KULTUR

Smuglæs det nye Out&About

Foto: Frank Holm

Det er fire år siden, at Out&About sidst udkom på tryk. Men nu vender det trykte Out&About tilbage som kvartalsmagasin.

Her til aften var der release på det nye Out&About magasin på Jailhouse, magasinet kommer på gaden på fredag, men du kan  allerede nu smuglæse det her.

Kvartalsmagasinet Out&About er fortsat et gratis magasin, som du kan hente på barer, caféer, klubber, butikker og organisationer i danske LGBT+ miljøer.

Mange har savnet et trykt LGBT+ magasin, der er skrevet for og omhandler de nære LGBT+ miljøer rundt om i Danmark.

Der er store udfordringer med at udgive et gratis magasin, som udelukkende er finansieret af annoncer. Men vi håber på opbakning både i og uden for LGBT+ miljøet, så vi kan fortsætte udgivelsen i de kommende år.

Releasen af det nye Out&About på Jailhouse Cph.
Foto: Frank Holm

Netop nu søger vi frivillige skribenter og fotografer fra hele landet, der vil indgå i teamet og være med til at skabe et spændende magasin for LGBT+ miljøerne i Danmark. Er du interesseret, så kontakt os på mail@outandabout.dk

Vi søger også en freelance-redaktør, som for et mindre honorar vil stå for planlægning, indsamling af artikler og fotos, redigering samt selv skrive et par artikler til hvert kvartalsmagasin. Er du interesseret? Så send en mail til mail@outandabout.dk, hvor du fortæller, hvorfor vi skal vælge dig, og hvad du kan byde ind med.

Out&Abouts sommernummer kommer ud fredag den 7. juli. Derefter udkommer magasinet hvert kvartal, ultimo oktober, januar, april og juli.

Bag udgivelsen står Rainbow Media Danmark. Bert Svalebølle/BS-Grafisk står for produktion og annoncesalg. Det var også Bert Svalebølle, som i 2002 lagde grundstenen til Out&About.

 

Læs også: Stor dansk virksomhed fjerner alle regnbueflag