KULTUR

Oslo Pride 2024: Se billederne

Oslo Pride 2024.

Omkring 70.000 mennesker gik med i pride-paraden gennem den norske hovedstad, Oslo.

Af Thomas Kristensen

144 grupper var tilmeldt til paraden ved Oslo Pride, som havde vejret med sig. Sol og varme temperaturer skabte ekstra god stemning i paraden, som i år gik efter en ny rute – på cirka tre kilometer gennem centrum og frem til det hippe kvarter Grünerløkka, hvor årets pride park samlede masser af mennesker i Sofienbergparken.

Langs ruten fulgte masser af mennesker paraden og nød fejringen af kærlighed og mangfoldighed. Især for Norge er det vigtigt at fejre, da den norske LGBT+ miljø for to år siden blev angrebet af en terrorhandling, hvor en terrorist skød og dræbte to og sårede mindst 21 mennesker foran homo-baren London Pub.

I år kunne Oslo Pride fejre 50 års jubilæum siden den første pride-demonstration i Oslo fandt sted i 1974. Dengang var blot 250 mennesker med i demonstrationen foran Universitetsplassen i Oslo. Homoseksualitet var forbudt i Norge helt frem til 1972. Men i dag bakker alle politiske partier – fra venstre til højre – op om Oslo Pride, fastslog Oslos borgmester, Anne Lindboe, ved en pride-reception på Oslo Rådhus dagen før paraden.

Ligestillingsminister Lubna Jaffery.
Oslo Pride Parade 2024.
Tidligere statsminister Erna Solberg.
Nydelige damer fra LGBTQ Filipino.
Oslo Fagottkor.
Ambulansetjenesten i højt pride-humør.
På ski gennem Oslo med Fjellgruppen.
Seniorer nød også paraden i Oslo.
SAS deltog i paraden.

 

Se også: Copenhagen Pride klar til august “With Pride”