Nyt lovkrav – kønsneutrale legetøjsafdelinger
En ny lov i den amerikanske delstat Californien påskriver at alle større legetøjsbutikker og kæder i Californien nu skal have kønsneutrale legetøjsafdelinger.
Det er slut med lange hylder med dukker i lyserød eller hylder med superhelte opdelt i drenge og pigeafdelinger. Store legetøjsbutikker og kæder i Californien skal i følge en ny lov fra den første januar tilbyde kunderne en kønsneutral legetøjsafdeling.
Loven siger at legetøj ikke længere må præsenteres som specifikt til piger eller drenge. Derfor har de mange legetøjsforretninger i Californien haft ekstra travlt med at sikre at de kan tilbyde kunderne en kønsneutral afdeling.
Lovforslaget blev fremsat allerede i 2021. Loven blev stemt igennem med tallene 49 for og seksten imod.
Den nye lov vil i følge Californiens guvernør Gavin Newsom hjælpe børn til at udtrykke sig frit og uden fordomme.
“Vi skal lade børn være børn”, udtaler Newsom ifølge det engelske LGBT+ site Pinknews.
Loven har allerede fået kritik fra religiøse og konservative grupper. De mener nemlig at loven går imod landets grundlovsbeskyttede ytringsfrihed. Loven tvinger nemlig virksomheder til at tilbyde områder, hvor det ikke står, hvad drenge og piger skal lege med.