SAMFUND

Ny miniserie om følgerne efter et overgreb

Stils fra serien.  AIDS Fondet.

Ny miniserie sætter fokus på eftertiden efter et overgreb. Serien er en del af en ny kampagne fra AIDS- Fondet. Målet er at starte samtaler og give folk et spejl, de kan se sig selv i.

En væsentlig del af AIDS-Fondets nye storstillede kampagne: ’Ingen skal stå alene efter overgreb’ er en ny miniserie.

”Vi ville lave en kampagne, der taler om det stille efterspil – det, der sker indeni, når ens grænser er blevet overskredet. Målet har hele tiden været at starte samtaler og give folk et spejl, de kan se sig selv i. Samtidig peger kampagnen konkret på AIDS-Fondets nye samtaleordning og hjælper med at rejse midler til den. Men i sidste ende handler det om, at nogen ser den, mærker noget – og måske får mod til at række ud”, fortæller Chris Wolstrup fra produktionsselskabet Isaac, som har stået for miniserien.

Meningsfuldt på et helt særligt plan

I serien ’Adams historie’ følger vi Adam som skal på date. Men noget bremser ham. Han er udfordret, da han tidligere har været udsat for en grænseoverskridende oplevelse, som han ikke har fået hjælp til at komme videre fra.

”Det har været meningsfuldt på et helt særligt plan. Bare det at få lov til at fortælle så vigtig en historie – en, der forhåbentlig kan være med til at hjælpe mennesker i lignende situationer – har været en gave. Samtidig har det været utroligt rørende at samle et hold, som troede så meget på projektet, og som lagde så meget engagement og faglighed i hver eneste del af processen”, fortæller Chris Wolstrup. Der tilføjer at det for hele holdet har været en givende proces.

Stils fra serien. AIDS- Fondet.

Fokus på det indre efterspil

Det startede egentligt med én film, men undervejs valgte man at dele den op i fem scener. Dertil kom en lille teaser. Med beslutningen ville man være i stand til at udnytte formatet bedre og for at få mest muligt ud af de begrænsede midler, en sådan kampagne trods alt har.

”Optagelserne strakte sig over to meget intense dage, og alligevel føltes det roligt, fordi alle arbejdede med sådan en omsorg og koncentration. Det var en meget kollektiv proces, båret af tillid og samarbejde”, beretter Chris Wolstrup og fortsætter:

”Når man fortæller en historie som denne, starter det med intentionen. Vi ville undgå at reproducere eller retraumatisere. Derfor handler det meget om, hvordan man vælger at fortælle. Vi har derfor vi lagt fokus på det indre efterspil i stedet for på selve hændelsen. Dernæst handler det om det hold, man samler. Stemningen på settet afgør alt. Man skal skabe ro, tillid og plads til ærlighed – både i forberedelsen og i de små pauser på dagen. Det er ikke noget, man kan forcere, men noget, man bygger op gennem nærvær og respekt.”

Et rum hvor man kunne være tryg

Det er Mathias Broe, der tidligere på året debuterede med filmen ’Sauna’ der har været instruktør. Flere af skuespillerne og en del af holdet er lig ham også queer og tilhører LGBT+ miljøet.

”Vi tænker altid over repræsentation. Her fyldte det på en anden måde, fordi emnet krævede en særlig forståelse. Det handlede om at skabe et rum, hvor spillerne kunne være trygge nok til at være ærlige. Jeg samlede et hold af mennesker, jeg vidste ville møde emnet med respekt, varme og omtanke. Og så opstod autenticiteten helt naturligt derfra. I castingen brugte vi meget tid på at finde det helt rette match gennem kemicastings. Her fandt vi så Sam Koosha og Helin Erdem ( red. de to hovedroller), som begge har en fantastisk evne til at være både tilstede og sårbare foran kameraet. Deres samspil og kemi var helt afgørende for, at filmene føles så ægte, som de gør” runder Chris Wolstrup af.

Se hele serien her.

Ny kampagne kræver garanti for hjælp efter overgreb

Bag om produktionen:

Kampagne: ’Ingen skal stå alene efter overgreb’ af AIDS- Fondet.

Titel på serie: ’ Adams historie ’. Afsnit: Fem.

Medvirkende:

Adam: Sam Koosha.

Klara: Helin Erdem.

Daten: Emil Aron Dorph

Ham fra sidste sommer: Troels Kortegaard Ullerup.

Instruktør: Mathias Broe.

Manuscript: Teys Schucany og Mathias Broe.

Produktionsselskab: Isaac Production.