Ny bog: Forskere sætter fokus på Queer i Provinsen

Har queer kærlighed, begær og kønsoverskridelse udfoldet sig på andre måder – og i andre rytmer – end i København. I en ny bog zoomer førende forskere ind på queer liv i købstæder, landsbyer og lokalsamfund over hele landet.
Findes der et queer-miljø uden for København? Ja lyder svaret, hvis man spørger forfatterne Tea Dahl Christensen og Peter Edelberg, som er hovederne bag “Queer i provinsen”. Bogen indeholder tekster, der alle er skrevet af historikere, forskere og forfattere specialiserede inden for LGBT+ viden. 31 januar udkommer bogen, der er endnu en bog i rækken som danner Danmarks grundlæggende LGBT+ viden.
Fire overordnede emner
Bogen er bygget på elleve tekster som passer ind i fire overordnede emner. Queer køn, Queer litteratur, Queer fællesskab og Queer aktivisme. Alle sammen emner, som giver mening at tage fat i i 2026. Jeg kan også konkludere, at alle forfatterne er anerkendte inden for deres felt og mange af dem har skrevet om deres emne i flere år.
Nyt Danmarkskort
Et af målene med bogen er at danne et nyt Queer Danmarkskort. Forfatterne vil gerne fremvise, at man også kan være queer-person i provinsen. At der har levet queer personer i provinsen også før 2026. Om det nye danske queer Danmarkskort bliver anerledes end det vi allerede kender bliver spændende at følge.
Reception
Der inviteres til bogreception for den nye bog i Assens Toldkammer, Nordre Havnevej 19, Assens – fredag d. 30. januar mellem kl. 14.00-15.30. Alle er velkomne og der kræves ikke tilmelding på forhånd. Foruden et glas bobler er det også muligt at erhverve sig bogen til særpris.
I dagens anledning holder Museum ERNST åbent kl. 11.00-17.00 – med gratis entré. Museum ERNST ligger i Østergade 57 – i gåafstand fra Assens Toldkammer.
Det er samme dag muligt at komme på gratis rundvisning i Museum ERNST kl. 11 og kl. 12. Der er begrænset antal pladser til rundvisningerne, så skynd dig at booke din billet. Billetter kan bookes her.
Museum ERNST byder dig ligeledes velkommen til sølvmanden Frederik Ernsts forunderlige univers. Sølvvarefabrikant, samler, homoseksuel og sanger i 1900-tallets danske provins.
På museet kan du opleve fabrikantens lejlighed, den imponerende samling af antikviteter, kunst og porcelæn, samt hans italienskinspirerede gårdhave. Bliv klogere på både mennesket bag samlingen og på J. Ernst’s Sølvvarefabriks historie.

Information
Bogreception i Assens Toldkammer d. 30 jan 2026
Bogen udkommer hos forlaget Aarhus Universitetsforlag dagen efter og er på 320 sider.
Redaktørerne er Tea Dahl Christensen og Peter Edelberg
Forfatterne af de elleve kapitler er Cecilie Bønnelycke, Poul Duedahl, Lars Henriksen, Dag Heede, Torsten Bøgh Thomsen, Rikke Andreassen, Marie Lunau, Sofia Bakhsh, Mia Jensen, Agnete Plum, Tea Dahl Christensen, Tobias de Fønss Wung-Sung, Peter Edelberg, Jytte Larsen og Nina Lykke.
