Nemmere at være bøsse mellem ørene end mellem benene
Foto: privat
Mikkel Emborg er 64 år og bor i dag sammen med sin tyske mand Steffen i Broager i Sønderjylland. Men han voksede nu op i Ballerup udenfor København.
”Jeg var på alle måder anderledes. Jeg boede i noget nybyggeri som en af få børn med akademiker-forældre i området. Jeg var også meget syg som barn og meget, meget usikker på mig selv”, fortæller Mikkel Emborg til journalisten Bjarne Henrik Lundis i den første af to podcast på Regnbueland.
Meget usikker på sig selv
Han var sammen med andre bøsser den allerførste gang da det daværende LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, vidste filmen ”Taxi zum Kl0” en gang i slutningen af 1970’erne.
”Vi talte bagefter om filmen, men jeg sagde ikke et ord. Jeg var meget nervøs. Men senere kom jeg med i en ungdomsbasisgruppe, hvor vi mødtes og talte om alt mellem himmel og jord, som kunne have relation til det at være bøsse. Det var rigtigt godt for mig og for de andre. Jeg kom også med i foreningens hovedbestyrelse. Rent intellektuelt – det at være med til møder og arbejde politisk arbejde, havde jeg nemt ved. Jeg havde derimod meget sværere som bøsse med det, der skete mellem benene på mig”, som Mikkel Emborg udtrykker det. Han oplevede en stor splittelse mellem sin krop og følelser og så sin forstand.
Fik plads i Homo-kommission
Han flyttede senere til København og begyndte at læse til jurist, og i 1984 kom han med i den såkaldte Homo-kommission, der skulle belyse bøsser og lesbiske situation i samfundet. Resultatet af kommissions arbejde kom i 1989, hvor vi her i Danmark som det første land i verden indførte registreret partnerskab og dermed gav bøsser og lesbiske ret til at få papir på hinanden. Og dermed for første gang gav bøsse og lesbiske nogle basale rettigheder.
”Det registreret partnerskab vi fik vedtaget, var ikke det perfekte. Vi fik blandt andet ikke lov til kirkelig vielse eller at kunne få lov til at adoptere hinanden børn. Vi måtte indgå kompromisser, men jeg syntes, at det var rigtigt set, at vi ikke dengang sagde, at det enten skulle være alt eller intet. Så tror jeg, at det ville have været svært at komme tilbage til politikerne. Historien har også siden vidst, at vi efterhånden både fik stedbørnsadoption og kirkelig vielse. Jeg er meget stolt af at have været med til at vi kunne rykke holdningerne og få politikerne til at indføre det registreret partnerskab”, lyder det i dag fra Mikkel Emborg.
Smittet med hiv
Han fortæller også her i den første af to podcast om, hvordan han mødte sin første rigtige kæreste Torben, som han også flyttede sammen med, selv om han inderste inde ikke rigtig var parat til at indgå et parforhold. Og Mikkel Emborg fortæller også om, at han blev smittet med hiv.
”Jeg fik det at vide over telefonen, og hvad der herefter skete i de næste par dage, husker jeg intet af. Jeg havde ikke brug for at tale om sygdommen, og om at jeg kunne dø. Jeg havde derimod brug for at tænke på at leve, og hvad jeg kunne nå at opleve”, fortæller Mikkel Emborg.
