ANMELDELSER

Moderne dans med vold og sjæl

Holstebro Dansekompagni turnerer for tiden landet rundt med forestillingen Dødsdansen.
Foto: Holstebro Dansekompagni

Et ægtepar lever med både kærlighed og vold. Ind i deres verden kommer en yngre mand som de begge indleder et forhold til. I Dødsdansen følger vi alle tres kamp med at være i deres forhold til hinanden.

Holstebro Dansekompagni tager fat i August Strindbergs ikoniske mesterværk ‘Dødsdansen’. Den er lavet til en dans med tre medvirkende, hvor følelserne er i fokus ved hver eneste trin. Der er inden tvivl om det er utroligt dygtige dansere, og hver trin er gennemtænkt og velbalanceret til musikken.

Moderne dans kan være svært at forstå

Forestillingen er en danseforestilling, og hvis man er til moderne dans, så skal man helt sikkert se denne forestilling. Jeg er ikke trænet i at se moderne dans, så det var lidt svært for mig at forstå udtrykket. Jeg var som eksempel på et tidspunkt i tvivl om tredje-parten bliver slået ihjel eller om det kun var en uhyggelig gang vold.

Strindberg

Som skrevet er forestillingen en nyfortolkning af Strindbergs skuespil. Jeg synes, det er fascinerende og vovet at have en hel bar scene med gulvtæppe og en stribe standerlamper på hver side af tæppet. Det vovede for mig kommer i, at man tør tage fat i Strindberg og så kun bruger farveskift af standerlampernes pærer, hvilket gør vi tydeligt følger dansernes følelser.

Trekantsdrama

Hele historien er et trekantsdrama, hvor begge parter i ægteparret har et forhold til den mystiske fremmed, som flytter ind. Selve lidenskaben kan man mærke. Især de scener, hvor de danser to og to er følsomme. Men for mig var voldsdelen svær at forholde mig til. Specielt de øjeblikke, hvor de alle tre er sammen, blev forvirrende for et utrænet øje.

Internationale dansere

De tre dansere formår at udtrykke karakterernes indre kampe gennem dansen. Vi går i stykker på forskellig vis og det samme gør de tre dansere. Marie Brolin-Tani (SE/DK), Alexandre Bourdat (FR) og Lionel Ah-Sou (FR) er alle internationalt anerkendte dansere, der alle har styr på hver en muskel i deres kroppe. Imponerende kunnen, men fanget blev jeg ikke af stykket.

Info

Dødsdansen kan opleves flere steder over det ganske land.

I Esbjerg d 23. oktober

I Aarhus d 24.-26. oktober

I København på Teater V d. 31. oktober og 1 november.

Koncept og idé af Marie Brolin-Tani og Melody Putu

Koreografi og iscenesættelse af Thomas Bentin

Medvirkende dansere er Marie Brolin-Tani, Alexandre Bourdat og Lionel Ah-Sou

Varighed: 70 minutter