ANMELDELSER

Mere end en biperson: Stærk og nødvendig hyldest til den ikkefødende forælder

Illustration Marie Jørgensen

Hvad sker der indeni dig, når du bliver forælder? Det er der skrevet mange bøger om. Men hvad sker der, hvis du er den ikkefødende i et forældreskab? Altså hvis det ikke er din arvemasse, som har været med til at skabe et barn. Det er spørgsmålet er fokuspunktet i bogen “Mere end med(forældre)”.

I bogen fortæller 12 forældre om deres oplevelser med at blive forældre. Forældrene sætter fokus på både positive og negative tanker og overvejelser omkring det at blive forældre, men man er den ikkefødende part. Overvejelserne er mange, og det er et meget ærligt billede, der skabes i denne nye bog.

Kompetente forfattere

Hvem står egentlig bag de tolv interview? Det gør to meget kompetente hoveder. Cami Tved er bl.a. sexolog og specialist i LGBT+ familiedannelse med et par bøger på CV’et. Den anden forfatter er Sissel Moos, som flere gange har været med til at sætte fokus på vilkårene for medforældre i medierne. Samtidig er de begge forældre i et LGBT+ familier.

Dermed kan vi næsten ikke finde nogle mere kompetente personer til at foretage ærlige interview, omkring det at være medforældre. De får skabt et rum, hvor alle tanker og oplevelser er helt okay, hvilket giver os en meget ærlig bog.

Illustration fra bogen af Marie Jørgensen.

Sammenlign dine tanker med andres

Jeg kender rigtig mange mennesker som er blevet forældre, og en meget stor del af dem har været ude og investere i graviditetsbøger. Bøger om at være gravid, blive far eller den perfekte fødsler. Det har dog hidtil været svært at finde en bog om det at være medforældre. Altså en bog som kun fokuserer på dette emne. Det laver denne bog om på. Sammen med de tolv deltagere giver de os en bog, hvor vi kan slå op og læse andres overvejelser og erfaringer. Da jeg læste bogen, opfattede jeg kapitlerne som en håndsrækning, hvor ingen tanker bliver gjort til skamme. Der er f.eks. fokus på om man har kærlighed nok til sit kommende barn, selv om det ikke er ens egne gener der bliver brugt.

Kan jeg elske lige så meget?

Det er tydeligt i bogen, at selv de overvejelser, som medforældren i dag synes er skøre, så sætter de ord på det. Overvejelser der går på om, man som ikkefødende kan få lige så stor kærlighed til dette kommende barn. I bogen bliver det tydeligt, at det faktisk er langt de fleste medforældre, som har haft den overvejelse. Bogen formår at sætte ord på netop disse overvejelser overvejelse og skaber dermed et rum, hvor det er helt okay at have disse overvejelser. Det gøres også med andre emner og giver dermed os alle en mulighed at se og være en medforældre som en del af barnets liv, og en helt normal del af en dansk familiestruktur.

Illustration fra bogen af Marie Jørgensen.

Info

“Mere end med(forældre) – en bog om ikkefødende forældre i queerfamilier” af Cami Tved og Sissel Moos udkommer på forlaget Frydenlund.

192 sider – 2026

Illustrationer af Marie Jørgensen