Maria Callas – en stemme du aldrig glemmer

(Μαρία Καλογεροπούλου)
Født 2. december 1923 i New York – død 16. september 1977 i Paris.
Foto: Piece of Magic Entertainment
![]()
Film/Opera: 19. december 1958. Maria Callas gæster Operaen i Paris. Forventningerne er tårnhøje til den store sangerinde. Divaen er nervøs, og hun vil levere mere, end forventninger kræver. Og hun gør det. Det er en bevægende og kulturel operafilm, som er restaureret og farvelagt. Det er næsten som at være der selv. Scenisk udstråling som en frygtindgydende Kleopatra. En stor oplevelse. Et stort liv. Hun ofrede alt.
Jeres ydmyge anmelder må melde sig forpustet. Overvældet af skæbne og stor kunst. Maria Callas er en yderst oplevelsesværdig operafilm, når man nu ikke har alderen eller status til at have været til stede i 1958. Farvelagte og restaurerede film kan noget alligevel.
Ikon og Diva
Maria Callas var i sin tid det mest omtalte ikon overhovedet. Hun opnåede mere spalteplads i pressen end både Marilyn Monroe og Elizabeth Taylor. Og helt op i vore dage, 65 år efter hendes storslåede første optræden på Operaen i Paris, indfanger hun stadig musikelskere, som samtidig fascineres af hendes tragiske liv, som den store berømmelse til trods ikke var så lykkeligt endda. Det er en sand græsk tragedie. Hun må for kunstens skyld forsage store dele af livet, så lokkes hun til at forsage kunsten, men så svigter kærligheden og livet alligevel. Hun vender tilbage til kunsten, men ikke så stærk som før. Hun var den talentfuld tykke pige i klassen, og efter et stort vægttab vælter både tilbud og kjoler ind til den smukke sangerinde. Det gør hende heller ikke lykkelig. Hun dør ensom i Paris i 1977, blot 53 år gammel.
Hun havde i sine bedste år en fremragende bel canto-teknik, en vidtspændende stemme med en distinkt klang og en magnetisk sceneudstråling. Hun var en meget alsidig sangerinde. Hendes repertoire spændte fra den barokke opera til senromantiske operaer.
Opéra national de Paris, 19. december 1958
Alle kendisser, adelige og politiske notabiliteter var til stede den 19. december 1958, heriblandt den franske præsident Coty, Jean Cocteau, Hertug og Hertuginden af Windsor, Charlie Chaplin, Brigitte Bardot og mange flere. Der var også en dansk personlighed til stede. Jeg har lovet ikke at røbe hans navn. Han har trukket sig tilbage fra rampelyset.
Maria Callas, iklædt en haute-couture fed, rød satinkjole med et tilhørende sjal, tung som en stola i indtog scenen tavst og værdigt. Den tæt besatte colliére med smaragder blev gentaget i flere af hendes kostumer. Maria Callas åbnede forestillingen med sin signaturrolle Norma’s ‘Casta diva’. Herefter fulgte ‘Miserere’ scenen from Verdi’s ‘Il Trovatore’. Herefter lysnede humøret med ’Una voce poco fa’ fra ’Il Barbiere di Siviglia’. Højdepunktet blev i anden halvdel af forestillingen: Hele anden akt af Tosca. Det valgte repertoire viste Maria Callas i hele sin bredde og kunstneriske formåen.
Filmen får biografpremiere som eventvisning i danske biografer 25. og 26. november. Skynd dig at skaffe en billet. Det er en stor oplevelse. Du kan på youtube finde klip af de forskellige scener, men i sort-hvid.
CALLAS – PARIS, 1958’
Titel CALLAS – PARIS, 1958 / frigivet til biografer november 2023 / Instruktør og producer Tom Volf / Produktion og restaurering Samuel Francois-Steininger / International distribution Piece of Magic Entertainment / Spilletid 90 minutter / Kun to eventvisninger i danske biografer 25. og 26. november.
Læs også: Lad mig blomstre
