ANMELDELSER

Måske er det på tide at komme ud af skabet

Pletskud er fjerde bog i serien af Rachel Reid og fortsætter med at udforske romantiske relationer i en professionel ishockeyverden. Hvor nogle af de tidligere bøger i serien har haft en stærk følelsesmæssig tyngde og kompleksitet, fremstår denne roman mere let og underholdende – men også mindre dybdegående.

Af Niels Holm

Historien følger to nye hovedpersoner, som vi allerede mødte i Bog 1, Eric, som er Scott Hunters, bedste ven og målmand ved The New York Admirals, og Kyle, som er den forelskede kollega til Kip. Potentialet for en markant dramatisk udvikling i serien var til stede, men det blev ikke realiseret.

Strukturen er overskuelig og nem at følge, men mangler en tydelig dramatisk udvikling. Konflikterne er relativt få og bliver ofte løst hurtigt, hvilket gør, at spændingsniveauet ikke bliver særligt højt. Det kan få historien til at virke forudsigelig.

Karakteranalyse

Karaktererne er umiddelbart sympatiske og fungerer godt sammen, men de fremstår ikke lige så nuancerede som i nogle af seriens stærkere bind. Deres personligheder er tydelige, men deres udvikling er begrænset. De virker ganske enkelt for privilegerede til at man finder egentlig sympati for dem.

Relationen mellem dem er præget af en let og ofte humoristisk tone, hvilket gør bogen underholdende. Samtidig betyder det dog, at forholdet ikke opnår samme følelsesmæssige dybde eller intensitet som i f.eks. Frosne Flammer.

Temaer

Romanen kredser primært om kærlighed, tiltrækning og det at finde sin plads i efter en karrierer i sportens verden. Der er også elementer af identitet og personlige valg, men disse temaer behandles relativt enkelt og uden større kompleksitet.

Til gengæld er der betydelig mere kød på de frække elementer i Pletskud, der bliver introduceret kinks, fetich og bondage, hvilket er befriende. Generelt er den sex der bliver beskrevet i hele serien meget glansbilledeagtig. Det er kun en gang i hele serien at det bliver indikeret at man skyller røv før analsex.

At være den hårde fyr på isen sætter sine spor både fysisk og mentalt.

Sprog og stil

Sproget er let og flydende, og Rachel Reid har en evne til at skrive dialoger, der virker naturlige og levende. Bogen er hurtigt læst og har en god rytme, hvilket gør den til en underholdende læseoplevelse.

Tonen er generelt let og afslappet, hvilket passer godt til historiens mere enkle opbygning. Dog kan denne lethed også være med til at gøre fortællingen mindre mindeværdig.

Vurdering

Pletskud er en underholdende, men forholdsvis simpel romance, der ikke helt lever op til niveauet i seriens bedste bøger. Den fungerer fint som en let læseoplevelse, men mangler den dybde og intensitet, som gør de stærkeste fortællinger i serien særligt engagerende.
Samtidig er slutningen, kort og uforløst, selv for trivialgenren.
Pletskud er en fin tilføjelse til serien, men den skiller sig ikke markant ud og den bidrager ikke meget til den overordnede historie.

Info:

Pletskud af Rachel Reid udkommer på forlaget Peoples Press

Roman – 300 s – bind 4 – 2026