Lunefuldt vejr til årets sidste Pride

Foto: Sanne Thisgaard
Vejret var i år ikke med Priden i Holstebro, men til gengæld var der mange mennesker som tog hele turen rundt i Holstebro centrum. På trods af det noget ustadige vejr var paraden fyldt med glade mennesker, musiske indslag og regntøj.
Holstebro var lørdag den 13. september sidste stop på årets danske Pride-kalender. Igen i år var der stor opbakning til Priden fra Horsens og opland og lokale forretningsdrivende. Mange lokale foreninger gik med i paraden. Mange havde også doneret gaver til musik-bingo og festen ved Slagteriet. Bestyrelsen afslørede, at der i år var rekordmange, der havde valgt at sponsorerer Priden. Derfor arbejder Pridens bestyrelse på at gøre Holstebro Pride til et mere regionalt projekt.
Vejret viste sig fra den mere lunefulde side. Det ene øjeblik blev Paraden ramt af milde skybrud og kort tid efter havde solen igen fundet sin vej og termometeret viste atten grader. Musikskolen spillede lækre rytmer med flere af sangene på alles LGBT+ playlister. Fascinerende, at de var så dygtige selv under skybrud.
Efter paraden var der lagt op til fest uden for Slagteriet, som er et kulturelt samlingspunkt i Holstebro. Slagteriet dannede en perfekt ramme for årets Pride. Her var det nemlig mulighed for at stå både ude under åben himmel eller stå under et tag. Begge steder kunne man følge med i Prideshowet. Et show der både rummede drag-shows og sprøde hits fra en DJ.
