LGBT’erne lyver og bringer Danmark til fald

Ernst Jessens kronik fandt fredag morgen vej til de 13 dagblade i Jysk Fynske medier, som blandt andre omfatter Fyens Stiftstidende, Jyske Vestkysten, Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad, og dækker det meste af Jylland, og hele Fyn.

Ernst Jessen begynder sin kronik med en hyldest til Dansk Folkepartis gruppeformand i Vejen Byråd Anni Grimm – hende der i et læserbrev kaldte homoseksuelle for ”afvigere”, og dermed gav anledning til Gesten Pride den 26. august.

”DF’eren (Anni Grimm, red.) har ret i sin kritik, for LBGT’erne lyver. De retfærdiggør deres spøjse seksualitet og opførsel med den falske påstand, at seksuel orientering er medfødt ligesom hudfarve og rødt hår, og med denne usandhed har offentligheden ladet sig spænde for et falsum,” indleder Ernst Jessen aggressivt sin kronik, hvor han hele vejen igennem bytter rundt på bogstaverne i ”LGBT”.

Ikke en naturlig mangfoldighed

Ernst Jessen forsøger efterfølgende, at argumentere for, at homoseksualitet ikke er naturligt:

”Man fødes nemlig ikke LBG eller T. Man bliver det. Fænomenet udtrykker ikke, som påstået, naturens mangfoldighed, for menneskets arvemasse indeholder intet gén for bøsser eller nogle af de andre p.t. 36 seksuelle typer. Og skulle sådanne gener findes, hvorfor har man så ikke set homoseksualitet hos dyr, som vi dog deler genetik med. Jovist springer hanhunde på hinanden, men kun i fravær af hunhunde. Derimod forklarer anerkendt forskning, at homoseksualitet er konstruktivistisk betinget, hvilket på jævn dansk betyder, at den er socialt konstrueret af familie og/eller samfund. Og så bliver sagen et etisk spørgsmål om at manipulere vores naturlige seksualitet.”

At homoseksualitet er påvist ved rundt regnet 1500 dyrearter ignorerer Ernst Jessen koldblodigt, og undlader samtidig at forklare, hvilken ”anerkendt forskning” der ligger til grund for hans påstande.

Kredser om faderroller

Hvem er Ernst Jessen? Den aldrende herre har i årevis gjort sig som læserbrevsskribent med fokus på faderrollen og danskhed.

Den 26. december 1999 skriver han i et læserbrev i Jyllands-Posten med titlen ’Landsfaderlighed – en trist udvikling’, om udviklingen i dansk politik, hvor han mener at den landsfaderlige, og dermed samlende, politiske figur er på vej ud.

”Det er en trist udvikling for Danmark, for den feminisme, der har taget over, fjerner den faderlige beskyttelsestrang, der bør kendetegne enhver politiker, fra fædrelandet og retter den mod alverdens milliarder af fremmede stakler… spørg blot Marianne Jelved om danskerne og de fremmede, og hun vil svare, at ”der er ingen ’dem’ og ’vi’, for vi er alle individuelle mennesker med håb, drømme og smerte bag øjnene (Jydske Vestkysten 24/11).” (Det har ikke været muligt at finde den nævnte artikel for kontrol af citatet fra Marianne Jelved, red.)

”Sådan lyder det, når kvinders instinktive beskyttelsestrang for ethvert svagt barn, de måtte føde, gøres til menneskesyn og politisk program.”

Priser landsfaderlige Pia Kjærsgaard

I samme læserbrev priser han Dansk Folkepartis daværende formand Pia Kjærsgaard. Om Dansk Folkepartis rolle i dansk politik dengang i 1999 skriver han:

”Danskernes reaktion på denne “multi”-idé hedder Dansk Folkeparti, og det politiske våben er ikke som hævdet højreekstremistisk fremmedhad, men landsfaderlighed, og landet kan prise sig lykkeligt over, at våbenet er i hænderne på Pia Kjærsgaard, hvis landsfaderlighed ikke er despotisk, men blot resultatet af, at hun i modsætning til mange har et intakt faderbillede med i bagagen fra barndommen.”

Den stygge og magtfulde LGBT-lobby

Tilbage til Ernst Jessens aktuelle kronik hvor han taler om ”homo-lobbyen”, og sammenkæder sex og ekshibitionisme:

”Når forskerne med deres viden ikke imødegår LBGT-lobbyens misinformation, skyldes det måske frygten for dens magt, for emnet er så følsomt, at de ikke kun skal erklære gén-teorien falsk. De skal også forklare ret præcist, hvordan man i så fald bliver bøsse, lesbisk, trans osv., og det kan/tør de ikke. Måske fordi de søger forklaringen i seksuel opførsel, men der findes den ikke, for sex og ekshibitionisme er kun toppen af et isbjerg, hvor 90 pct. er identitet. Ja, faktisk siger LBGT’erne selv, at det egentlige i deres adfærd ikke er seksuelt, men følelsesmæssigt.”

Har ingen relevant uddannelse, men tilbyder hjælp til personer i krise
Ernst Jessens helt store fokus er faderrollen og faderbilledet. Han daglige virke nævnes ikke i den aktuelle kronik, hvor han blot kalder sig ”konsulent. Men til daglig driver han Faderbilledet.dk, en ”samtalepraksis” i Esbjerg, hvor han tilbyder ”konsultation” til familier og singler, ligesom han giver vejledning i ”specifikke personlige spørgsmål.”

På Faderbilledets hjemmeside giver han en kort forklaring på mange af de kriser der præger verden og enkeltpersoners hverdag, og som han kan afhjælpe følgerne af hos den enkelte:

”De seneste årtier har budt på konstant stigning i kriser: Med børn og unge, i ægteskab og samliv, med personligheden, med stress, tristhed, depression, DAMP, anoreksi, med fremmede kulturer/religioner osv. osv. En vigtig del af forklaringen herpå er, at faderbilledet i hjemmene og i samfundets institutioner i samme tidsrum er blevet stadig mere udvisket.”

Hvordan Ernst Jessen underbygger disse påstande fremgår ikke, og der henvises ikke til kilder eller andet, der underbygger hans sammenkoblinger.

Der er ingen oplysninger om Ernst Jessens uddannelsesmæssige baggrund for disse ”konsultationer”. Men i et interview med tv-stationen FamilieKanalen den 23. juni 2011 fortæller han om Faderbilledet og sin baggrund:

”Det er en samtalepraksis, jeg har i Esbjerg, og som jeg driver for egne midler og egen interesse. Jeg er altså fuldstændig fri, og ikke tilknyttet nogen. Min baggrund er ganske almindelig Folkekirkekristen. Jeg har startet Faderbilledet, fordi forholdene i vores samfund, og især i hjemmet, er blevet så forvirrede, at jeg synes, det er på sin plads, at fortælle lidt om hvad der kræves i hjemmet af en far.”

Herefter fortsætter interviewet i over ti minutter, med fokus på hvad det vil sige at være en ”rigtig” far.

Mor er en selvfølge, far et forbillede

Faderrollen, eller mangel på samme, fylder meget i Ernst Jessens kronik fra fredag. Skal man tage hans påstande for troende, er et barns mor en selvfølgelig, men dog praktisk, leverandør af nødvendig føde og velfærd, mens faderen spiller den helt afgørende rolle som forbillede:

”Og hvorfor identitet? Fordi mennesket er fantastisk. Modsat dyr, har vi næsten ingen instinkter, for med identitetsfølelse og dermed bevidstheden om, at “jeg er”, behøver vi ikke instinkter. Vi kan tage bestik af enhver situation, og er derfor jordens succesrigeste art, og kan leve og forplante os hvor som helst, og ikke som pandaer, kun i en bambusskov i Kina. Men derfor er vores identitetsdannelse også afgørende, hvilket naturen løser ved at give børn et utroligt instinkt for sunde identitetsmarkører, og markøren over alle er far, ikke mor. Mor er en selvfølge, og det første et barn mærker, ser og “spiser”.

Men far er et forbillede, for han er ny. Drenge efterligner ham direkte, og tager identitet efter ham. Piger pynter sig for ham (han er også den, de – desværre med enkelte tragiske undtagelser – trygt kan gøre det overfor), og selvom de gerne pynter sig ligesom mor, er fars blik målet, og at få karakteren fars pige er en kompliment. At piger også tager deres identitet fra far ses i den universelle skik med at tage deres senere mands efternavn.”

Når far er væk – så bliver man homo

Efter denne hyldest af manden som verdens centrum for barnet fortsætter Ernst Jessen sin pseudovidenskabelige gennemgang af årsagen til homoseksualitet, og han nærmer sig nu den endelige årsag. Minsandten om han ikke bruger Mads og Daniel Skjern fra Matador som eksempel:

”Derfor er det også kun kønspolitisk at påstå, at fars og mors rolle i familien er ét fedt. Og koblingen mellem identitet og seksualitet? – Ja, den er elementær seksuel viden. Det hedder sig, at vores største seksuelle drift faktisk ikke er hormoner, men (identitets-)bekræftelse, og hvad der sker med denne kobling, når fædre ikke formår at være en acceptabel identitetsmodel for børn, giver TV-serien “Matador” en glimrende forklaring på.

Når forfatteren Lise Nørgaard lader Daniel, Mads Skjerns søn, være bøsse, er det næppe vilkårligt. Snarere skildrer hun journalistisk en elendig far, hvis ambitiøse væsen en følsom søn ikke kan bruge som identitetsmarkør. Træmanden Mads forstår slet ikke at give Daniel, der ikke tænder på ambitioner, fodbold og racerbiler, nogen attraktiv maskulin identitet, og hans utålmodighed lader ikke drengen i fred til at finde andre identitetsmarkører, og i disse ulykkelige situationer kastes det stakkels barn ud i vrede og frustrerede følelser, der senere afsporer hans naturlige seksualitet.

Daniel er den bløde type og forsøger at få en maskulin identitet ved intimt fællesskab med en anden mand, ligesom når kvinder føler en form for helhed ved at have en mand ved deres side. Søsteren Ellen derimod, pynter sig glad og gerne, og ser en anden Mads, men kunne sagtens være blevet lesbisk under andre forhold og med en anden karakter.”

Citatmanipulation, bizarre pride-deltagere og kønsforvirring

Ernst Jessen har et budskab, og han lader ikke småting som ukorrekte citater stå i vejen for argumentationen. I sidste afsnit af sin kronik fordrejer han et citat af statsminister Lars Løkke Rasmussen:

”Mange deler nok statsminister Lars Løkkes kommentar, da han med ordene: “Det er OK, men jeg forstår det ikke”, gik med i Copenhagen Pride, men når identiteten spiller med, rummer menneskers seksualitet naturligvis stor variation.”

---

FAKTATJEK: Statsminister Lars Løkke Rasmussen gik ikke med i Copenhagen Prides parade i 2017. Det nævnte citat er en omskrivning af statsministerens ord i forbindelse med arrangementet ”Run With Pride”, som fandt sted på Marienborg om mandagen i Pride Week. Citatets korrekte og fulde ordlyd er: ”Jeg har svært ved helt inde i mit hjerte at forstå, hvad der får mænd til at tænde på mænd. Jeg er bare sådan opdraget, at man også skal have respekt for det, man ikke forstår. Danmark er frisindets land, og det skal vi værne om.” Red.

---

Og tilbage til Ernst Jessen:

”I betragtning af deltagernes antal og engagement, må marchen dog udtrykke noget alment forståeligt, og jeg tænker uvilkårligt på min egen barndom, når vi 7-8 drenge i landsbyen skulle lege røvere og soldater. – Helle for at være Fantomet, Tarzan, Zorro, råbte vi, og indlevede os i rollen med en dress-kode og bevæbning, der var lige så fantasifuld som Pridens bizarre personer og den drabelige “mand” fra Gesten demonstrationen med lædervest og kæder om brystet. Forskellen er bare, at vi legede. LBGT-erne mener alvor.”

Hvis Danmark skal bestå…

Som tidligere nævnt og dokumenteret fylder begrebet danskhed meget hos Ernst Jessen, og Danmarks fremtid ligger ham stærkt på sinde. Så stærkt, at han ser homoseksuelle som en trussel mod Danmarks fremtid:

”Nu er vi, røvere og soldater, blevet aldrende, og vi ser voksende kønsforvirring overalt i Vesten, og at det skyldes fadersvigt i et par generationer. At holde Danmark gående i endnu 1000 år, kræver 2,3 barn pr. kvinde. Det modarbejder LBGT bevægelsen. Eneste løsning er, at fædre erkender deres opgave, og giver børn en god og naturlig identitet, de senere kan udvikle deres seksualitet efter.”

Ernst Jessens kronik er så kontroversiel, at aviserne finder det nødvendigt efterfølgende at skrive følgende:

”Indholdet i denne kronik er alene udtryk for skribentens egen holdning. Der er ikke videnskabeligt belæg for de påstande, der fremsættes. Red.”

Læs også: Lars Henriksen svarer igen: Vi findes!