LGBTer i Danmark – Christine Holm Nielsen

Christine Holm Nielsen er 21 år. Hun har bopæl i Odense C lige nu, men flytter ind på Nørrebro i København d. 15. september, da hun skal læse multimedie-design på Kea. Lige nu har hun to måneders ferie fra sit job i Dr. Adams, og dem bruger hun på at rejse til Sydamerika. Hun rejser med sin gode veninde, og det er ikke første gang, at de rejser sammen.De har netop fornyligt været i bl.a. Hamburg, Milano og New York sammen.

Vi har tidligere interviewet en anden biseksuel i Odense, men Christines historie er en ganske anden:

-Hvordan fandt du ud af, at du var biseksuel?

Som teenager eksperimenterende jeg med begge køn, og fandt dem begge meget interessante. Mine første kærester var fyre, og da jeg blev 17 år begyndte jeg at date piger. Et år efter fandt jeg min første dengang kvindelige kæreste. Vi boede sammen og var kærester i to år. Min familie reagerede ikke særligt på min kvindelige kæreste, min mor sagde enda, at det ikke undrede hende.Ikke engang alderen var noget de kommenterede. Christine fortæller, at hun var 18 år og sin eks. 29 år.

Min ex- kæreste havde dog nogle personlige problemer, med sit køn. Hun følte, at hun var fanget i den forkerte krop, og det havde hun gjort hele sit liv. Vi talte længe om det, og jeg ville bare have at hun var glad, om hun enten var en kvinde eller en mand. Noget tid efter sprang hun ud som transkønnet, og jeg kunne pludselig mærke en positiv forandring. Jeg fulgte processen fra kvinde til mand, vi var ude og inde af klinikker, først hos læge Peter Bagger, som lukkede konsultationen for transkønnede og så af Sexologisk Klinik, hvilket var en meget hård proces for ham, og det smittede af på mig. Hos Sexologisk Klinik blev han bl.a. diagnosticeret psykisksyg, da transkønnede i Danmark åbenbart bliver det, hvilket jeg synes er helt ubegribeligt. I mine øjne burde transkønnede blive pillet af listen ligesom man gjorde med homoseksuelle dengang. Vi gik igennem meget, men trods det rørte det ikke ved min seksuelle orientering.

-Hvilke film ser du?

Jeg ser generelt ikke særligt mange film, men når jeg endelig gør, så skal det helst ikke være en af de overfladiske dramaer hvor man efter 15 min. Ind i filmen kan regne ud hvad den slutter med. I sådan en situtation vil jeg hellere lave noget andet, evt. se en dokumentarfilm. En person som virkelig vækker min opmærksomhed er Lars Von Trier. Han formår at gå lige til grænsen, hvis ikke over. Han tænker ud af boksen og formår at få mig i gennem næsten hele følelsesregisteret med sin uforudsigelighed. Men hvis jeg skal pege på kun en af hans kunstfilm, så vil det være Melancolia. Han bruger ofte skuespillerinden Charlotte Gainsbourg, som passer rigtig godt ind i hans filmunivers. Hun er i mine øjne en af nutidens bedste skuespillerinder.

–Hvilke fritidsinteresser har du?

Jeg bruger det meste af min fritid i samvær med min familie og venner, og så har jeg en stor passion for kunstmalerier. Her er min store inspirationskilde Michael kvium, som bla. maler de her bizarre “monstre” med en provokerende pen. Jeg har selv været igennem en del forskellige tidsaldre inden for kunstmalerier, men lige nu gør jeg mig indenfor portræt-favuism, hvor franske Henri Matisse er min helt store muse.

-Hvilken musik hører du?

Det kommer meget an på mit humør. Hvis jeg er i mit kreative hjørne, så høre jeg ofte moderne jazz som Herbie Hancock eller Nguyen Le, og hvis jeg skal sætte gang i en fest eller bare løfte humøret, så sætter jeg noget godt gammelt discomusik på. Det plejer at være et hit.

–Hvilke drømme og mål har du?

Jeg er netop i færd med at udleve min drøm om at rejse rundt i verden som backpacker. Formålet med turen er at komme langt væk fra lille Danmark og opleve andre landes kulturer og normer. Lige nu befinder jeg mig i en lille hytte ude i Ecuadors amazonjungle. Jeg har tilbragt nogle timer med de lokale stammer, de har vist mig, hvordan man laver yuka-brød, og fortalt mig hvad deres hverdag går ud på. Trods deres minimalistiske levestandard, virker de til at være en meget glad befolkning. En anden anden drøm, og det er en af de store af slagsen, det ville være at udstille mine kunst-projekter steder som Japan eller new York, i håb om at andre folk kan tolke det og evt. relatere til det på den ene eller anden måde.Jeg kunne sagtens se mig selv bo på Manhatten i New York, men kun i nogle år. Jeg kan hurtigt få nok af storbyen, og hungrer efter noget natur og frisk luft.

Det får Chistine rig mulighed for nu, hvor hun udforsker Sydamerika og forhåbentlig får en masse spændende oplevelser. Vi ønsker Christine og veninden en rigtig god rejse.