KULTUR

LGBT+ komedieserie får anden sæson

Der er masser af sjove og pinlige episoder (og bar hud) i serien Overcompensating. En serie der nu får en ny sæson.
Foto: Amazon Prime

Serien Overcompensating gik lige ind hos seerne, da seriens første otte afsnit havde premiere i maj. Nu kommer der en længe ventet anden sæson.

Overcompensating handler om Benny, der forsøger at navigere gennem sit første år på college. Som en tidligere topatlet prøver han ihærdigt på at skjule, at han er homoseksuel.

Serien er løsligt baseret på Benito Skinners eget liv. Udover at have skrevet serien spiller Skinner også selv hovedrollen i serien som Benny.

Hvad der kommer til at ske med Benny og hans bedste veninde Carmen er endnu uvist. Men det bliver igen Benito Skinner, der har fået opgaven at skrive den nye sæson.

”Jeg er blæst helt bagover af den vanvittige respons serien hidtil har fået. Og jeg glæder mig så meget til at vende tilbage til Yates University og hele castet”, skriver Skinner i en pressemeddelelse.

Se trailer på den første sæson lige her:

Hvem, der vender tilbage i anden sæson, er endnu ikke afsløret. Men mon ikke Benny og bedste veninden Carmen og deres venskab også møder nye udfordringer i de nye afsnit. Sikkert er det dog, at anden sæson efter al sandsynlighed får premiere til næste år på Prime Video.

Har du endnu ikke fået set de første otte afsnit af serien, har du tid til at se eller gense dem på Prime Video inden anden sæson vender tilbage.