LGBT Danmark splittet efter generalforsamling

Søndagens generalforsamling i LGBT Danmark nåde både at blive suspenderet, flyttet og trukket i langdrag før afgørelsen – og Landsledelsen – faldt. En beretning fra sidelinjen i en glødende konflikt der ser ud til først at være begyndt.

Generalforsamlingen skulle være startet søndag kl. 15:00 i AIDS-Fondets største mødelokale i Vestergade. Klokken 15:30 var der stadig kø langt nede af trappen, og da man endelig kunne gå i gang omkring 15:40, og fik valgt referent og dirigent, som bekendtgjorde, at 137 stemmeberettigede deltagere var mødt frem, så gjorde et medlem opmærksom på, at lokalet af brandmyndighederne kun var godkendt til 100 personer – hun sad i øvrigt foran en flugtvej – dybt kollektivt suk – kunne dette afklares ved at åbne skydedørene ind til et lagerlokale? Kunne man stå inde for det? Skulle der stemmes om det? Endnu et medlem gjorde opmærksom på, at regler skal følges, og hvem skulle i givet fald stå til ansvar, hvis der skete noget? Skulle generalforsamlingen suspenderes, og gennemføres en anden dag?

Reddet af Copenhagen Pride

Mange mener, at Copenhagen Pride over de sidste fem-seks år har overtaget flere positioner i den offentlige debat, og i LGBT-miljøet, som rettelig burde ligge hos LGBT Danmark – den diskussion undlader vi her – men med dén in mente var det ganske pudsigt, at det netop blev Copenhagen Pride der reddede søndagens generalforsamling. Midt i den opgivende stemning ved udsigten til en udsættelse skar Pridens forperson Lars Henriksens igennem, og inviterede alle indenfor i Pridens hovedkvarter på H.C. Andersens Boulevard.

Op af stolene, ned ad trapperne, gennem gård og port, og forbi en gruppe højtsyngende fodboldfans, videre ned gennem Vestergade, hvorefter det gik i spredt flok den korte vej gennem byen med Lars Henriksen i spidsen på cykel. ”Det er jo en hel miniparade”, som en moden herre bemærkede.

Vel fremme blev stole hurtigt stillet frem, og præcis klokken 16 kunne generalforsamlingen genoptages.

Ikke meget nyt

Initiativtagernes talsperson Susanne Branner Jespersen fik ti minutter til at fremlægge gruppens klagepunkter og begrundelse for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med det formål, at vælte den siddende Landsledelse. På sin vis kom der ikke mere frem end du har kunne læse i Out & Abouts dækning gennem de sidste par uger, og det samme gjaldt, da forperson Peder Holk Svendsen efterfølgende fik ti minutter til at svare på anklagerne på vegne af sig selv, generalsekretær Henrik Hynkemejer og resten af Landsleden. Han havde forberedt en længere replik, men blev begrænset af de ti minutter, der var tildelt ham.

Efter bifaldene at dømme ville det blive et nej ved den efterfølgende afstemning om mistillid til Landsledelsen.

Ungdommen tog ordet

De næste par timer rejste medlem efter medlem sig, og fremlagde deres synspunkter og oplevelser. Der var støtte og kritik til begge sider i konflikten, men indledningsvis tordnede medlem efter medlem mod Landsledelsen, og da kutyme hurtig blev, at man oplyste hvor længe man havde været medlem, så åbenbarede der sig en lang talerække af jomfruelige medlemmer – i betydningen at de netop havde meldt sig ind – og de var alle i deres udsagn vendt mod den siddende Landsledelse, og bemærkelsesværdigt unge i forhold til gruppen der manede til besindelse, og støttede den siddende Landsledelse. Set fra sidelinjen ligner det en koordineret indsats, som man ikke kan indvende noget imod. Ét medlem – én stemme, og så er det lige meget hvornår man har meldt sig ind – og dog, for der var tendens til hævede stemmer og forvirring, da man endelig skulle til det centrale i dagens handling. Afstemningen for eller imod en mistillidsdagsorden vendt mod den siddende Landsledelse.

Blomstrende demokrati

Det viste sig, at et medlem havde indmeldt sig i døren, og at klokken på daværende tidspunkt havde passeret 15:00. Ville pågældende være stemmeberettiget, da hun var indmeldt efter et annoncerede starttidspunkt for generalforsamlingen?

Håndsoprækning måtte der til, og dirigenten var måske lige hurtig nok, da han med et blik ud over forsamlingen konkluderede, at forslaget var afvist, og at vedkommende ikke var stemmeberettiget.

PROTESTkoret anført at forsamlingens yngste rejste sig ophidset, og gav deres mening til kende på utilsløret vis. OM IGEN!

De fire stemmetællere, der ellers først skulle i aktion senere, fik nu til opgave at tælle de oprakte hænder, og efter en ny afstemning viste der sig et beskedent flertal for stemmeret til vedkommende. Denne gang rejste et JUBELkor sig – de unge var generelt mere verbale end de mere etablerede medlemmer.

Det er JERES skyld!

Susanne Branner Jespersen fik tid til at opsummere sagen set fra initiativtagernes side. Hun arbejder til daglig med konfliktløsning, hvor man normalt gør hvad man kan for at NEDtrappe konflikter. Men hun fremstod konfronterende, og satte et afgørende slag ind, da hun med hård og insisterende stemme hoppede op til flere trin op på konflikttrappen, og direkte gav Landsledelsen skylden for, at en navngiven medarbejder er sygemeldt. ”Det er JERES skyld!”

Trods sagens alvor flimrede et billede af en vred Ghita Nørby et splitsekund forbi undertegnedes småtrætte indre smalfilmsfremviser.

Det var et voldsomt angreb, og Peder Holk Svendsen virker lettere opgivende, da han efterfølgende må konstatere, at han som arbejdsgiver ikke må kommentere på personalesager. Det har været et gennemgående træk, at de hårdeste angreb er sat ind på områder, hvor den siddende Landsledelse ikke har kunne forsvare sig med meget mere end et ”det genkender vi ikke”. Der bør trods dette være tilfredshed med, at de ikke kastede besindelsen over bord, og brød deres tavshedspligt, men det kan ikke have været let at tage mod så hårde angreb på et område, hvor man ikke kan forsvare og forklare sig.

Lyserød afstemning

Afstemningen skete på en fin lille lyserød stemmeseddel. Ja for mistillid, nej for tillid til den siddende Landsledelse. Lettere anspændt summen mens resultatet blev talt sammen og sikkert også talt om igen.

Med stemmerne 74 for og 62 imod mistillidsdagsordenen blev Landeledelse væltet. JUBELkoret eksploderede igen, mens et fortvivlet suk gik gennem den anden halvdel af de fremmødte. Èn stemte blankt.

Ganske som forventet

Og så gik det stærkt. Det var som om, at nu havde man fået, hvad man kom efter, og frikadellerne eller veganerretten ventede jo derhjemme. Men der var mere på dagsordenen, for med kongens fald skal en ny udråbes, og det var ganske spændende for undertegnede, som i en artikel dagen før havde forudset – baseret på troværdige kilder – at Susanne Branner Jespersen ville stille op til posten som generalsekretær, og Ask Ulrich Petersen til posten som forperson.

Og ganske rigtigt. Dirigenten havde knap nok afsluttet spørgsmålet om hvorvidt nogen stillede op, før Ask Ulrich Petersen fløj op af stolen, og bekendtgjorde sit kandidatur. Han fortalte lidt om sig, hvorefter det blev konstateret, at der ikke var yderligere kandidater. Valgt! Næste! Denne gang posten som generalsekretær, og ganske rigtigt: Susanne Branner Jespersen meldte sig klar til det tunge ansvar, og var tydeligvis hoppet helt ned fra konflikttrappen, og indbød til forsoning og samarbejde. Ingen modkandidater, så dermed valgt.

Herefter fulgte valget af menige medlemmer til Landsledelsen, som har følgende sammensætning (stemmetallet i parentes):

Forperson: Ask Ulrich Petersen (menigt medlem i den afgående Landsledelse)
Generalsekretær: Susanne Branner Jespersen.
Lorraine Hayles (66)
Anna Wandel-Petersen (66)
Jackie Kristensen (51)
Kenneth Engberg (42)
Jax Jakshøj (35)
Mikkel Christensen (genvalg) (35)
Miguel Obradors (25)
Suppleant: Theis Smedegaard (genvalg) (23)

Sørine Rasmussen fik 21 stemmer, hvilket er under 20 procent af de fremmødte 137 medlemmer, og opnåede dermed ikke valg.

Herefter stillede den nyvalgt Landsledelse op til fotografering for Out & About. Først Landsledelsen for sig, og derefter sammen med medlemmer af bestyrelsen i LGBT+ Ungdom. En glad flok, og det er fuldt forståeligt. Mens det stod på gik de fleste andre hjem. Nogle med nederlaget malet i ansigter, og andre med store smil.

Er alt så godt igen?

Nogle læsere vil bemærke, at der i artiklen mangler en masse information om, hvem der sagde, og gjorde hvad. Det er korrekt. Men konflikten i LGBT Danmark er så kompleks, at afgående forperson Peder Holk Svendsen alene i initiativtagernes motiverede dagsorden identificerede otte punkter, mens andre bidrog med alt fra bemærkninger om ti år gamle hændelser til personlige erfaringer af den ene og anden karakter.

For konflikten i LGBT Danmark er ikke løst. Den nye Landsledelse siger alle de rigtige ting, og virker oprigtigt opsatte på at vinde freden – så at sige – den er ofte sværere at vinde end selve krigen, og der venter hårdt arbejde forude. Peder Holk Svendsen og Henrik Hynkemejer har begge meldt sig ud af foreningen, som de havde annonceret på forhånd.

Tirsdag aften meddelte tidligere formand og mangeårigt medlem af Landsledelsen Søren Baatrup på Facebook, at han her udmeldt sig af foreningen, og han skriver blandt andet: ”Jeg har svært ved at genkende, at Foreningen skulle være en forening, der også rummer mig – ikke mindst med kravet om ”privilegie-skam” over at være cis-kønnet bøsse, som blev nævnt flere gang fra talerstolen i søndags.”

Også de to tidligere forpersoner Bent Hansen (1998-2002) og Peter Andersen (2002-2005) fortæller på Facebook, at de har udmeldt sig af foreningen. For Bent Hansens vedkommende sker det efter 50 år medlemsskab.

Hvad bringer fremtiden?

Out & About vil i den nærmeste fremtid interviewe den nye ledelse, og høre hvilke planer og ambitioner de har, og hvordan de vil genskabe sammenhængskraften i foreningen.