Latinostjerne skal giftes

Jwan Yosef og Ricky Martin nyder åbenlyst hinandens selskab.
Foto: Instagram

Den puertoricanske latinostjerne Ricky Martin har forlovet sig med kunstneren Jwan Yosef. De to planlægger nu at blive gift.

I Ellen DeGeneres talkshowet afslørede den 44-årige popsanger at han og Yosef nu har forlovet sig. De to mødte hinanden for godt et år siden.

”Jeg var vild med hans kunst, og så ringede jeg til ham, for at få lov at møde ham”, fortæller Martin til DeGeneres.

”Jeg vidste faktisk slet ikke, hvordan han så ud, og nu er vi forlovet”, tilføjer Martin.

Det var Martin, der friede til Yosef.

”Jeg var super nervøs”, tilstår den populære sanger.

Martin præsenterede i april måned i år for første gang sin nye kæreste ved et velgørenhedsevent for aids i São Paulo i Brasilien. Her mødte de to op hånd i hånd.

Du kan se hele interviewet med den lykkelige latinostjerne Martin lige herunder.

 

Jwan Yosef og Ricky Martin har dannet par med siden 2016.  Ricky Martin sprang selv ud som homoseksuel i 2010, og han lover, at de har planlagt en kæmpefest når de bliver gift.

 

Læs også: Latinstjerne: Travolta var min første kærlighed

Se også: Ricky Martin afslører familieforøgelse fra scenen: Snart far til fire