KULTUR

Læserkonkurrence: Halloween i Tivoli

Scary-Kontrollører.
Foto: Lasse Salling

Der er godt nyt for fans af gode gys og for dem, der er mere til hyggelige stunder og stemningsfuld efterårsscenografi. Snart indtages Tivoli af hekse, rekordmange græskar, popup-restaurant, DM i Kæmpegræskar, dobbelt op på scaryhouses samt nye halloweenscenografier.

Halloweensæsonen kan for 19. gang opleves i Tivoli fra den 10. oktober til og med den 3. november.

Lørdag den 12. oktober klokken 11.30 afholdes DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Konkurrencen tiltrækker mange gæster, der kommer for at se de imponerende græskar af sorten Atlantic Giant.

I 2020 blev både en dansk og en nordisk rekord forbedret, da Jens Peder Skønager fra Ribe stillede op med et græskar på hele 970,4 kilo. Om der bliver sat en ny rekord i år, vil tiden vise. Vejret har i hvert fald været godt for græskardyrkning.

Trænger man til lidt forkælelse og en pause fra uhyggen, kan man besøge en af Tivolis mange restauranter, der tilbyder mad i alle prisklasser og fra alle verdenshjørner. De mange boder på Plænen byder også på sæsonens snacks og varme drikke, der passer til efteråret.

Gysende sjov
Under den 110 år gamle rutsjebane lurer en lidt mere rå rædsel i Skærsilden, hvor Det Hjemsøgte har fået adresse. Her bliver gæsterne konfronteret med en uhyggelig operationsstue fra et hospital for mislykkede forsøg. Det Hjemsøgte er ekstraordinært åben under Halloween, og børn under 12 år skal ledsages af en voksen.

Børn og voksne kan udforske de knap 40 Halloween-boder i Tivoli, hvor der venter både sjove og lidt uhyggelige overraskelser. Her finder man alt fra blodige godter og kravlende monstre til den perfekte Halloween-udklædning. Boderne byder også på håndværk og lækkerier fra hele landet.

 

Læserkonkurrence: 

Out&About udbyder i samarbejde med Tivoli 2 x 4 entré og turpas, som du kan vinde, hvis du kan svare på følgende spørgsmål: Hvor mange kilo vejede det græskar, der i 2020 slog både en dansk og en nordisk rekord?

Konkurrencen er slut.

Vinderne får besked på mail.

Billetterne kan ikke ombyttes til andre varer eller ombyttes til kontanter og må ikke sælges videre. Billetterne kan kun benyttes til et besøg under Halloween, og du skal medbringe dokumentation ved afhentning i Tivoli Box Office, der ligger til venstre for Tivolis Hovedindgang på Vesterbrogade 3.

Præmierne skal være brugt senest den 3. november 2024.

Se også: Halloween in Tivoli Gardens