Ku være så godt, men…

Peer Gynt i Skuespilhuset: Endnu engang finder en opsætning af Henrik Ibsens klassiker Peer Gynt op. Det kú være så godt, men er det bestemt ikke! Derfor kun 3 små stjerner.
Der er ikke en finger at sætte på, hverken skuespillere eller dansere i Det Kongelige Teaters opførelse af Henrik Ibsens klassiker Peer Gynt.
Men dermed må roserne desværre også høre op fra denne anmelders side. Såvel min medanmelder som jeg følte det nærmest som en befrielse, da tæppet efter godt halvanden times opførelse endelig gik ned. Og havde der været en pause, var vi givetvis gået på et blandt flere LGBT+ værtshuse for at få os en opstrammer: Undervejs måtte jeg et par ganske skubbe til min medanmelder, at han ikke faldt i søvn. Dette samme var tilfældet den anden vej.
Det burde i grunden ikke kunne ske, at man havde lyst til at tage en blunder: Det var masser af lyd, læs larm, og masser af ord, sådan som der er i Ibsens klassiker.
Lille Peer med det store ego
Nok handler det om den lille Peer, der gerne vil være større end stor. Det handler også om hans mor Åse, der efter faren har svigtet og forladt familien, søger tilflugt i det fantastiske og eventyragtige. Uden egentlig sans for de problemer, sønnike med hans storhedsvanvid, har at slås med. For Peers hoved er fyldt med så meget, at det gør mere end ondt.
Fine præstationer
Der er ikke en finger at sætte på hverken Patrick Baurichter eller Karen-Lise Mynsters fremførelse af de to roller som Peer og Åse. De gør hvad de kan, for at holde sammen på historien. Det samme gør de øvrige skuespillere, samt ikke mindst danserne fra Dansk Danseteater.
Fire af Dansk Danseteaters dansere har, sammen med iscenesætter Anja Behrens, udviklet forestillingens koreografi. Det mens Karin Gille har stået for scenografi og kostumedesign.
Rodet, som stemmer i et hoved
For mig og min medanmelder blev det dog en voldsom rodet forestilling. I et mørkt og dystert univers, hvor der samtidig var højre skurrende lyde. Det i form af skrig, skæren og skuren med skeer på tallerkener. Det skingrer stadig i vores hoveder.
Den mørke scenografi, der til i princippet til fulde belyste og illustrerede Peers tungsind og mange stemmer blev dog ofte brudt: Dét af voldsomt oplyste lyskasser, der i dén grad blændede publikum, at det faktisk gjorde bedre, at lukke øjnene, end at holde dem åbne. Måske derfor vi jævnligt kæmpede mod den befriende søvn.
Det blev til tre af de små
Smag og behag er som bekendt forskellig, men min medanmelder og jeg havde snakken, da vi gik fra Skuespilhuset: To eller tre stjerner?
Jeg trumfede de tre igennem. Én for at tage Ibsens klassiker på programmet. Én for det mod, der skal til, at lave en forestilling ”frit” efter Henrik Ibsen. Og endelig én for skuespillere og danseres præstation.
Normalt er det ikke sådan, vi fordeler stjerner på Out and About, men Skuespilhusets opførelse af Peer Gynt, er bestemt heller ikke normal. Hvad normalt så end er.
Kort om forestillingen:
Spillested: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene
Spilleperiode: Til 28. februar 2025
Dramatiker: Henrik Ibsen
Iscenesættelse og bearbejdelse: Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign: Karin Gille
Lysdesign: Súni Joensen
Musik: Emil Assing Høyer
Oversættelse og tekst: Søren R. Fauth
Koreografi: Anja Behrens i samarbejde med Amancio Gonzalez, Lukas Hartvig-Moller, Hilde Ingeborg Sandvold, Jessica Lyall
Medvirkende:
Patrick Baurichter: Peer Gynt
Karen-Lise Mynster: Mor Åse
Fanny Louise Bernth: Ensembleskuespiller
Elliot Crosset Hove: Ensembleskuespiller
Karin Heinemeier: Ensembleskuespiller
Hilde Ingeborg Sandvold: Ensembledanser
Lukas Hartvig-Møller: Ensembledanser
Amancio Gonzalez: Ensembledanser
Jessica Lyall: Ensembledanser