Kom med på gratis byvandring sammen med Trine Bramsen
Kom med på en byvandring, hvor man besøger ikoniske steder, hvor regnbuepersoner mødes i København. Steder som har været afgørende i kampen for bedre vilkår for LGBT+ personer.
Med som guide på denne Pride-byvandring er Bjarne Henrik Lundis, der er forfatter til flere bøger om LGBT+ historien og Trine Bramsen, fhv. ligestillingsminister og Socialdemokraternes LGBT+ ordfører. De sørger for, at du får besøgt nogle af de historiske steder i København, som har dannet rammen for kampen om bedre vilkår for LGBT+ personer.
Det er gratis at deltage, og alle er meget velkomne. Du må gerne tage en ven med på denne gratis Pride-byvandring, der i anledning af Copenhagen Pride er arrangeret af Socialdemokratiets Regnbuenetværk.
Du møder bare op ved Spar Nord på hjørnet af Regnbuepladsen og Lavendelstræde. Byvandringen begynder torsdag den 15. august kl. 17.15 , og guiderne regner med at slutte kl. 19.00.
Efter byvandringen bydes der på en fyraftens-øl eller sodavand hos HIV Danmarks Kafe Knud i Skindergade 21.
Det eneste du skal gære er at tilmelde dig byvandringen senest den 9. august. Det kan du gøre lige her. Du kan også tilmelde dig på mail. Her skal du bruge følgende mail@bjarnelundis.dk.