SAMFUND

Kafe Knud holder vinterlukket

Kafe Knud i det indre København, som ikke kun er et værested for hiv-smittede og deres pårørende, men også alle andre i LGBT+ miljøet, vil være lukket ned i de næste måneder, da lokalerne skal sættes i stand.

HIV-Danmark der driver Kafe Knud, regner med at åbne igen ca. 1. april 2024.

Værested blev stiftet den 4. maj 1992 og har navn efter socialrådgiveren Knud Josefsen, der døde af AIDS i 1991.

Han var en aktiv debattør i medierne omkring hiv-smittede og Aids-syges inddragelse i deres egen behandling, samt initiativtager til begrebet brugergrupper, hvor patienter stiller krav til deres behandlende læger og sygeplejersker.

Kafe Knud ligger i Skindergade 21, kld., 1159 København K

Se også: Et mødested, hvor alle er velkomne

Læs også: World Aids Dag – kampen mod hiv/aids er stadig relevant