Julens budskab set gennem queer briller

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Således begynder evangelieteksten på kirkeårets travleste gudstjenestedag. Dagen, hvor danskerne i massevis strømmer til kirke for at tage del i den traditionsrige julegudstjeneste. Også mange fra miljøet er at finde på kirkebænkene juleaften, til trods for at religion og tro kan være et ømtåleligt emne for mange LGBT+ personer.

I forbindelse med julens komme, har vi her på redaktionen spurgt tre LGBT+ præster om at sætte en queervinkel på julens glædelige budskab.

Mia Rahr Jacobsen, præst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro 

Hvad betyder Juleevangeliet for dig?

Juleevangeliet er julen i koncentreret form. Det er så fyldt af mystik og skønhed og stjerner – og af den magtkritik, der er helt central i kristendommen. Her hører vi, at det største håb kommer til verden i det mindste menneske, og at den største magt ikke viser sig i det magtfulde, men i afmagten. I juleevangeliet afsløres det, at julen er queer. Den bryder alle kategorier. Barnet er intet af det, man ville vente sig af Guds søn. Han fødes af en ung kvinde, udenfor ægteskabet og i en stald. Og i netop denne skævhed ligger starten på en kærlighedshistorie, der fortæller os, at størst af alt er kærligheden. Meget større end alt, hvad vi ellers mener om andre eller tror at vi ved om hinanden.

Juleevangeliet betyder for mig, at jeg får et øjeblik i tiden, hvor skønheden og mystikken fylder uden at skulle forklares eller forstås. Og at det kærlighedens lys, der kommer til verden, holder mig fast på ikke at se andre mennesker gennem mine forestillinger om, hvordan de burde være.

Hvad gør I for at være en inkluderende menighed for LGBT+ personer?

Sankt Jakobs Kirke står hvert år for en musikgudstjeneste om søndagen efter Prideparaden. Men egentlig ikke for at være inkluderende. For mig lyder ordet ”inkluderende” som om, vi er nogen, de andre skal inkludere, og sådan er det jo ikke. Vi er her allerede. Så til Pridegudstjenesten fejrer vi vores sejre, og taler om det, der stadig ikke er på plads. Alle medvirkende er selv LGBT+ personer, så det er fra det udgangspunkt vores ord lyder. Vi kommer fra en række forskellige kirkesamfund – og i år var vi for første gang så heldige også at have Døves Kirke med. Det er en meget rørende og stærk dag, som er med til at sætte en tone for alt det, der sker i kirken resten af året.

Jeg har jævnligt samtaler med LGBT+ personer. Jeg har gennem nogle år stået for en samtalegruppe for unge, troende LGBT+ personer sammen med Viggo Julsgaard Jensen. Og så er jeg tydeligt til stede i mange sammenhænge med mine egne erfaringer som queer, lesbisk og feminist.

Er der en bestemt begivenhed eller tematik, som du kommer til at tage udgangspunkt i, når du i år skal prædike juleaften?

Jeg kommer til at tale om vores drømme. Ikke drømme som eskapisme, men drømme som drivkraft og vejviser. Vi lever i en verden, der på mange måder er alt for hård, og derfor er der brug for, at vi drømmer.

Da de tre vise mænd har fundet barnet i krybben, drømmer de om natten, at de ikke må gå tilbage til Kong Herodes for at fortælle, hvor det er. Det har han ellers sagt, at de skal, men nu går de i stedet en anden vej hjem. Sådan kan vores drømme også skabe en sammenhæng mellem vores indre og ydre verden, så vi forstår, hvilke farer vi skal bevæge os udenom, og hvordan vores håb kan se ud som opfyldelse.

De tre vise må gå en anden vej. Og som queer kan jeg genkende mig selv i historien, for jeg oplever også, at jeg, når jeg læser i Bibelen, når jeg taler med andre om tro, og når jeg prøver at formulere min teologi, ofte må gå ad andre veje, end dem der ligger lige for. Det er stadig den samme verden, jeg bevæger mig i, men vinklen bliver en anden. Vi må med vores queer erfaringer gå en anden vej ind i troen.

Har du et budskab til de LGBT+ personer, der har et ambivalent forhold til kirken og de kirkelige fællesskaber?

At jeg egentlig godt kan forstå det. Og at jeg er alt for klar over, at det ikke altid er muligt at tage sin plads i ens lokale menighed. Men jeg synes ikke, vi skal overlade kirken til dem, der tager fejl. Enhver teologi, der taler mod lgbt+, skal modsiges. Kirken er vores. Vi er kirken.

 

Viggo Julsgaard Jensen, præst i Enghave Kirke på Vesterbro

Hvad betyder Juleevangeliet for dig?

Juleevangeliet kan lyde som et lille fint eventyr, men kradser man lidt i overfladen, er det så meget mere. Juleevangeliet er ikke bare en lille sød historie, men fortællingen om en udefrakommende Gud, der bliver menneske og tager bolig midt i verden. Og fortællingen kan ikke isoleres fra virkeligheden, men udspiller sig midt i den politiske virkelighed og forsøger at rykke ved den.

Maria bliver gravid, men det er ikke hendes forlovede Josef der er far til barnet. Det betyder social udstødelse for Maria, som det stadig gør for mange kvinder rundt omkring i verden. Lige nu er kvinders reproduktive rettigheder truet mange steder. Det samme er queer personers og særligt transpersoners rettigheder. Der er befolkningsgrupper, der ved, at de ikke kan være sikre på magtens beskyttelse. Magtens beskyttelse havde det lille barn heller ikke. Netop som Jesus er lagt i krybben, måtte den lille familie flygte fra en gal kong Herodes og hans blodbad, som mange familier stadig må rundt omkring i verden.

Frygt ikke, siger englene til os. Skal vi kunne finde tryghed i de ord har vi brug for mere end et ufarligt glansbillede. Vi har brug for den Jesus, der allerede ved fødslen fik snavs på sig i stalden og blod på sig i flugten til Ægypten. Og som senere i sit liv blev mere og mere snavset, fordi han bevæger sig ud i alle kroge og afkroge af menneskelivet. Alle de steder pæne mennesker ikke kommer og ikke vil kendes ved. Og dét er værd at fejre jul på.

Hvad gør I for at være en inkluderende menighed for LGBT+ personer?

Vi har musikgudstjenester med sanger Ramona Macho og sognets junior- og ungdomskor flere gange i løbet af året. Ramona synger sammen med korene og læser bibeltekst og hjælper til med uddeling under nadver. På den måde er der en synlig queer repræsentation i gudstjenesten.

Under Copenhagen Pride har vi børnepride i kirken. Det er en gudstjeneste målrettet regnbuebørn og deres familier. Også her er Ramona med. Ramona synger sange og fortæller bibelhistorie med dukketeater. Vi synger salmevers med fagter og himmelsejl.

Som bøsse og queer præst forsøger jeg også at gøre tydeligt, at LGBT+-personer allerede er en helt naturlig del af kirken og at vores livserfaringer og livssituationer også er med til at definere hvad kirken er og skal være. Det kan være ved opslag på sociale medier, i prædikener hvor queer erfaringer åbner bibelteksten op.

Er der en bestemt begivenhed eller tematik, som du kommer til at tage udgangspunkt i, når du i år skal prædike juleaften?

I sommers læste jeg Jonas Eikas ”Åben himmel”. Der er en passage, jeg ikke kan slippe og som jeg også tænker på i forbindelse med juleevangeliet.  Igennem bogen følger vi bla. Jesus og hans mor Maria. Maria har lagt mærke til at Jesus opfører sig anderledes end andre. Han opfører sig ikke som man forventer en mand skal opføre sig. Og da hun konfronterer ham og spørger hvem og hvad han er, svar han hende: ”Jeg ved ikke hvad jeg er. Jeg ved endnu ikke om jeg har fundet de rigtige ord. Hverken for mig eller for Gud” (s. 524). Maria reflekter over, at hun selv kender til det at blive gjort mindre med ord: ”at nogen siger noget der indtager kroppen, udmatter og udtømmer den for at fylde den med deres magt. Deres magt, ikke deres ømhed, det var dét hun ville have sagt til ham, før han tog af sted: Jeg accepterer at du er noget andet end jeg forestiller mig du er … Idet hun tænker det, kommer der også en anden tanke: at også Gud har accepteret det.” (s. 524).

Jeg synes, der er så meget trøst i sætningen: ”Jeg accepterer, at du er noget andet end jeg forestiller mig du er”. Gud accepterer, at vi kan være noget andet end vi selv, andre og Gud forestiller sig om os. Og i julen skal vi også acceptere, at Gud måske er noget andet, end vi forestiller os om Gud. Gud er et lille barn i en krybbe. Gud kunne have mødt os med magt, men vælger at møde os med ømhed. Og valgt at fylde os med ømhed. Vi har også hele tiden valget, om vi vil udtømme hinanden med magt eller samle hinanden med ømhed.

Har du et budskab til de LGBT+ personer, der har et ambivalent forhold til kirken og de kirkelige fællesskaber?

Vil anbefale, at man hiver fat i sin lokale præst og taler med vedkommende om det. Man kan evt. begynde med at skrive til præsten, hvis man vil have sikkerhed for, at man bliver mødt med anerkendelse.

Er man i København under Copenhagen Pride kan jeg anbefale at gå til Pridegudstjenesten i Sankt Jakobs kirke på Østerbro. Flere har givet udtryk for, at det at fejre gudstjeneste med andre LGBT+-personer har forløst noget i dem i forhold til deres forhold og syn på kirken.

Hans Krab Koed, præst ved den danske menighed i Malaga

Hvad betyder Juleevangeliet for dig?

Det betyder alt. Kirken og evangeliet har altid været et fristed for mig. Jeg er vokset op i en grundtvigsk inspireret kristen familie, hvor bibelens ord ikke var bogstavets ord; men budskabet om tilgivelse og næstekærlighed. Hvis samfundet ikke kunne rumme min kærlighed til mit eget køn, så var de ikke et problem eller tema i de kirker, jeg kom i.

I kirken er der højt til loftet og jeg har altid kunnet slappe af der. Julen er helt specielt magisk for mig, lige siden jeg var barn.

Hvad gør I for at være en inkluderende menighed for LGBT+ personer?

Vi gør ikke noget specielt. Men menigheden er meget inkluderende og holder meget af både min mand og jeg. Min mand er ofte både kordegn og kirkesanger, når jeg har gudstjenesten. Ligeledes er andre homopar meget populære hos os.

Jeg har planer om at lave en fælles økumenisk gudstjeneste sammen med den anglikanske kirke den 18. dec. inde i Malaga. Netop i LGBTQ+ sammenhæng er det vigtig at de forskellige kirkeretninger kan stå sammen. Det oplevede jeg meget vellykket i Hong Kong (i Den danske Sømandskirke red).

Er der en bestemt begivenhed eller tematik, som du kommer til at tage udgangspunkt i, når du i år skal prædike juleaften?

Ja, at julen er for alle, og at vi skal være her for hinanden, som Gud i Jesu er her for os med sin helligånd midt iblandt os, også juleaften.

Gud er her for os, som ufuldkommene mennesker, ikke fordi vi alle skal dø engang; men fordi, vi alle som Jesus er født som børn.

Har du et budskab til de LGBT+ personer, der har et ambivalent forhold til kirken og de kirkelige fællesskaber?

Ja lyt til Evangeliet! Fokuser på Jesus; han har intet negativt sagt om LGBTQ+.

Lyt til Hannah Arendt i min fortolkning:

Vi er, som Jesus, et nyt liv og en ny begyndelse.

Og ingen kan tage den begyndelse fra os.

Ikke vores fejl, ikke vores frygt, og heller ikke andre menneskers domme.

Vi behøver ikke passe ind i en bestemt form eller leve op til bestemte forventninger for at være villet af Gud.

LGBTQ+ personer – ja, alle mennesker – bærer den samme gudgivne værdighed:

Du er skabt. Du er født. Du er elsket.

Julen fortæller os, at Gud kommer til os i al vores skrøbelighed – og i al vores mangfoldighed. Jesus fødes ikke i et palads, men i en stald. Han fødes ind i et liv, der bryder med normen. Og med ham kommer et løfte om nye muligheder, nye handlinger, nye måder at være menneske på.

Den tyske filosof Hannah Arendt har sagt:

“Vi er ikke født for at dø, men for at begynde.”