ANMELDELSER

Hvor vover du at kalde mig dum

 

I kan kalde mig ‘Krøbling’, så behøver I ikke kalde mig det bag min ryg. Sådan starter kronprins Vincent på Universitet og hans kælenavn bliver derfor krøbling, som han mener passer fint. Vincent har et fysisk handicappet og efter eget udsagn ikke er en underskøn prins. Men kan en krøbling blive konge og vil folket ikke bare hade deres handicappede konge?

 

Et kongepar kan ikke få børn. Efter tyve års forsøg får de endelig hjælp af en heks. De får to tvillingedrenge. Dog er den førstefødte handicappet, mens den anden dreng er perfekt og smuk. Derfor er kronprins Vincent ikke sikker på, at det er ham, der er den bedste kronprins.

Dum vs grim

I rigtige eventyr skal en prins giftes med en prinsesse. Det skal Vincent jo også, og derfor mødes han med prinsesserne fra nabolandene. Det år dog ikke helt som forventet. For pludselig skal Vincent og hans bror forholde sig til om dum og grim altid hænger sammen. Samtidig møder de utrolig mange fordomme, som de ikke selv har skullet forholde sig til før. Hvordan brødrene reagerer, må du læse dig til.

Børnebog med tolerance som tema

Denne bog er en ny tolkning af eventyrets form. Eventyret tager fat i broderkærlighed og ægte kærlighed, hvilket ikke er nyt. Dog fylder sorg, handicap og psykisk styrke meget mere end de typiske eventyr. I “Kong Krøbling” er der således fokus på tolerance.

Eventyrs bagside eller noget deromkring

I de typiske eventyr skal en konge gifte sig med en prinsesse. Her kan en kvinde selvfølgelig ikke blive dronning uden at gifte sig til titlen. Den del af eventyrene kan godt undre ikke er ændret. Men det gør Trine J. Cederlöf. For hvad nu hvis en af prinsesserne er forelsket i en kvinde? Vil hun overhovedet finde sig i at gifte sig med en konge?

Smuk fortælling

Voksne kan nemt læse en masse politiske overvejelser ud af “Kong Krøbling”. Men for alle vil historien være et smukt minde om, at begrænsninger som regel kommer fra en selv, og ikke fra andre. Dermed er det en smuk fortælling med et større budskab, men også en helt basis godnat historie. Jeg elsker historien og mit lille handicappede sind havde virkelig brug for at læse denne.

Info

“Kong Krøbling” af Trine J. Cederlöf udkommer på Wadskjær forlag.

143 sider