KULTUR

Homofob med mulig forbindelse til IS

Den formodede gerningsmand Omar Saddiqui Mateen. Hans billede er delt fra flere Twitter-konti tilhørende terrororganisationen Islamisk Stat. Men Det er endnu ikke bekræftet, at han har tilknytning til terrororganisationen.
Foto: Facebook

Det er ifølge amerikanske myndigheder den 29-årige mand Omar Mateen, der formodes at stå bag det masseskyderi i Orlando i Florida, der natten til søndag lokal tid kostede 49 mennesker livet og sårede 53.

Omar Saddiqui Mateen var ifølge myndighederne amerikansk statsborger, født i New York, med afghanske rødder og var borger i byen Port St. Lucie, der ligger cirka 200 kilometer fra Orlando. Han blev selv dræbt under en skudveksling med politiet på natklubben.

Faderen: Han blev vred da han så to mænd kysseDer er endnu ingen officiel forklaring på, hvilke motiver Omar Mateen havde, men i et interview med det amerikanske medie NBC News antyder Omar Mateens far, Mir Saddique, at der kan være tale om en hadforbrydelse mod homoseksuelle.

Faren beskriver overfor mediet en episode, der fandt sted for et par måneder siden, hvor Omar Mateen blev vred efter at have set to mænd kysse i Miami, og faren mener at dette kan have en forbindelse til skyderiet.

”Dette har ikke noget at gøre med religion”, lyder det fra faren og undskylder sin søns gerninger:

”Vi undskylder for hele hændelsen. Vi var ikke bekendt med nogle af de handlinger, han foretog sig. Vi er i chok ligesom hele landet er”, siger han.

Mulig forbindelse til Islamisk Stat

Et foto der skulle forestille Omar Mateen er offentliggjort på en Twitter-konto med tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det hævdes at fotoet forestiller Omar Mateen, som ifølge politiet er den mistænkte gerningsmand.

Ifølge mediet The Daily Beast har Omar Mateen tidligere været i FBI’s søgelys i 2013 og 2014.

FBI oplyste søndag, at Omar Mateen kan have haft tendenser i retning af ekstrem islamisme, men også at der ikke umiddelbart var indikationer på, at Omar Mateen havde direkte forbindelse til Islamisk Stat.

 

Læs også: Dræbte 49 på Pulse – var han selv bøsse?

Se også: Terrorangrebet i Orlando 2016