Hør årets pride-sang

“Dig og mig mod verden” hedder årets danske pride sang. Sangen er skrevet af Glamboy P, der sidste år var vært ved Pridens store lørdagsfest på Rådhuspladsen.
“Sangen handler om den proces de fleste LGBT personer har været igennem. Den periode før man er sprunget ud, hvor man lever som to personer- en som man selv kender til og en anden man repræsenterer udadtil”, fortæller Lars Henriksen, der er formand for Copenhagen Pride.
“Vi talte allerede sidste år med Glamboy P om, at han skulle skrive sangen til i år. Det er så blevet til sangen “Dig og mig mod verden””, tilføjer formanden.
Glamboy P er beæret over tilliden.
“At jeg var med i Melodi grand Prixet sidste år har givet mig en masse nye muligheder og ikke mindst givet mig selvtillid nok til at tro på mine evner”, fortæller Glamboy P til Out & About.
Han håber nu, at folk vil tage godt imod hans pride-sang.
Lyt til sangen her:
Læs også: Pridens historie i Danmark