Hobbitten – et udstyrsstykke uden lige

Det Kongelige Teater flexer musklerne og viser sig frem for fuld styrke. Hobbitten folder sig ud og man betages af hele dets udtryk.

Vi er kommet ind i tiden, hvor landets mange friluftsspil begynder at indtage sommeraftnerne, med teatermagi, under åben himmel. I Aarhus havde man Vilhelmsborg Festspil, der, løftet af frivillige og amatører, gav mange århusianere store musicals oplevelser. Festspillet er desværre ikke mere, men teater i det fri, er stadigt muligt. For tredje gang besøger Det kongelige Teater nu Aarhus og området ved Moesgaard Museum. Med kig til havet fra tilskuertribunen og med store træer og buske som baggrund, åbne vider og åben himmel, er en smuk ramme sat. Sammen i guds fri natur, 3000 publikummer, plus det løse.

Den helt store pakke

Vi får det store lysshow, droneflyvning heste, firs statister, fyrværkeri, en kæmpe og mange dukker (ja faktisk 180 stk.), samt meget, meget mere, i fortællingen om en ud og hjem rejse for en lille Hobbit. Hobbitten Bilbo Sækker, gør ikke meget væsen af sig, alligevel opsøger og udvælger troldmanden Gandalf ham til en særlig færd. Han skal til det Ensommebjerg. Her skal han hjælpe en gruppe dværge med at få deres hjem tilbage, samt erobre en større skat.  De skal så grueligt meget igennem og undervejs møder de mange farer og væsner. Udviklingen i den lille Hobbit er stor og ja, jeg røber nok ikke for meget, det ender lykkeligt. Den evige gyldige fortælling om at rejse ud, finde mod og nye sider af sig selv, for da at vende styrket tilbage.

Det  er en kompleks historie, men i bearbejdningen har man holdt fokus og har skåret det helt ind til benet. Vi kommer ikke helt i dybden med alle figurer vi møder. Nogen vil man gerne have haft mere af. Alle sider af historieren står ikke helt skarpe, bliver hastet en smule igennem. Men ellers er man kommet godt i mål med bearbejdelse af den store fortælling. Man kan være med uanset om man kender bøgerne, filmene eller universet i forvejen. Som familie, kan alle også forstå, hvad der sker.

Vi er med og fanges ind, vi griner af de store skønne trolde, dværgendes sammenspil, blødgøres af de søde små ponyer, og skræmmes og væmmes af den sleske og velførte/stemmeførte: Smeargol/ Gollum. Han bevæger sig så livlig og han slænger sig om vor hovedperson. Et klar højdepunkt, man kunne sagtens havde ønsket sig mere af denne rolle, for man bliver nysgerrig og  han spilles så overbevisende.  Man mærker også storheden når Kasper Leisner stemme som Gandalf, med kræft og overbevisning, galler udover det hele. Man er, kort sagt underholdt fra start til slut.

En fryd for øjet

Det er overrumplende flot visuelt. Fra Kim Witzels scenografi, til Ida Marie Ellekildes kostumer og dukker er fantasifulde, kreative, smukke og fulde af liv. Og når mængden bliver så stor, som her, f.eks. når alle statister kommer ind som elve, så kan man ikke andet end bjergtages.

Statisterne giver volumen og med deres myldren ind fra hid og dig, inddrages stedet og naturen. Her spiller lysdesignet også ind, for det er i høj grad med til at indfange omgivelserne  og sætte dem i spil.

Vi får det hele og selv om de danske sommeraftner kan være lunefulde og på denne aften også var i den fugtige ende, så går man glad og varm om hjertet derfra. Vi får ikke det store dramatiske skuespil med masser af nuancer og dybde, men et gedigent og storslået eventyr. Det kan bestemt også noget.

Forestillingen får fire store lysende regnbuestjerner.

Teamet bag:

Forfatter: J.R.R. Tolkien

Dramatisering: Glyn Robbins

Iscenesættelse: Kasper Holten

Scenografi: Kim Witzel

Kostume- og dukkedesign: Ida Marie Ellekilde

Dukkeinstruktør: Rolf Søborg Hansen

Lysdesign: Ulrik Gad

Videodesign: Luke Halls

Lyddesign: Jonas Vest

Koreografi: Sofie Akerø

Komponist: Jeanett Albeck

Oversættelse: Niels Brunse

Stuntkoordinator og kampkoreograf: Kristoffer Jørgensen

Assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen og Johanne E. Holten

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også : Stjernebesat Cirkusrevy har flere gode numre