Heroin – En fatal kærlighedshistorie
Et møde mellem to mænd udvikler sig til en stormende forelskelse. En forelskelse som ender med at ødelægge begge.
Forestillingen ”Heroin”, der fra 7. november spiller på Zangenbergs Teater i København er på papiret en kærlighedshistorie mellem to mænd.
Her møder vi Martin og Marcus, der spilles af Luiz Wilhelm Karlsen og Thomas Diepeveen. De mødes og forelsker sig hjælpeløst i hinanden. Deres kærlighed til hinanden er den stærkeste og mest potente følelse, de to nogensinde har oplevet. De to bliver nærmest som heroin for hinanden.
”Heroin” er helt ny stykke dansk dramatik skrevet af Magnus luel Berg. Han stod også bag det prisvindende stykke ”I støvet fra regnen” fra 2018 om to hjemvendte og traumatiserede soldater. I ”Heroin” udforsker luel Berg adskillelse og afhængighed i et parforhold. “Heroin” er en kærlighedsfortælling om to mænd, en kærlighedshistorie, der samtidig bliver starten på en meget fatal rejse. Forestillingen beskriver, hvordan man kan blive så sammenfiltrede i sit eget indre kaos, at man både mister perspektivet på sig selv og omverden.
Den dysfunktionelle relation mellem Martin og Marcus kommer forklædt som kærlighed, og vi opdager langsomt, hvordan afhængigheden fjerner fokus fra den indre smerte.
Gennem hverdagssituationer oplever tilskuerne, hvordan disse sættes på spidsen gennem de tos tiltagende destruktive univers.
“Heroin” er en forestilling om følelser. En kærlighedshistorie mellem to mænd hævet over køn og seksualitet. Om hvordan vores underliggende følelsesliv altid er afgørende for de praktiske beslutninger, som vi tager for vores liv.
Læg mærke til den korte spilleperiode.
Spilleperiode: 7. november – 14. november 2020
Aldersgrænse: Fra 16 år og op
Instruktør: Johan Sarauw
Manuskript: Magnus Iuel Berg
Scenograf: Nina Helledie
Få billetter her.
Læs også: Homoseksuelle får sensationel støtte fra paven