SAMFUND

Har du fået læst årets magasiner?

Vores magasiner er fyldt med spændende LGBT+ fortællinger, nyheder og interviews. Det har naturligvis også været gældende for udgivelserne i året, der netop nu går på hæld. Har du misset noget – kan du finde dem her.

Kvartalsmagasinet Out & About er et gratis magasin, som du kan hente på barer, caféer, klubber, butikker og organisationer i danske LGBT+ miljøer, samt på udvalgte biblioteker. Se oversigten over steder her.

Du kan altid læse eller downloade det nyeste eksempel, samt guld fra arkivet online her.

Herunder kan du få et overblik over årets udgivelser.

Januar – Out&About #203

I Out&About #203 kan du læse artiklen ”Transition og livet som transmand” – Out&About har mødt Andreas Ender der er transmand, og placeret ham i den røde stol for at høre mere om, hvilke udfordringer han har som transperson i Danmark anno 2025.

Du kan også læse: Sex og intimitet efter de 40 – hvor sexolog Bjorn Dotzauer dykke ned i nogle af de særlige aspekter der er ved sexlivet for modne mænd, fra tantra og intimitet til muligheden for bollevenner på tværs af generationer.

I dette nummer finder du mange andre spændende artikler, heriblandt: ” Winter Pride er på vej”, ”Bent Jacobsens banebrydende Bøsse-plade udkom for 50 år siden”, ”Mistrivslen er stor blandt unge LGBT+’ere”, ” Sitges har noget for enhver smag”, ”MeToo og de misbrugte drenge”, ”Gravstedet Regnbuen” og ”Rainbow Dinner – kærlighed, venskab og god mad”.

Læs magasinet her.

Maj – Out & About #204

Out & About har interviewet Andy Bell, der måske bedst er kendt som den ene halvdel af den britiske popduo Erasure.

I sommers optrådte Andy Bell i Danmark, ved SummerSounds-festivalen i Holstebro. Han er glad for Danmark, men han er også glad for Mallorca, hvor han bor sammen med sin mand, Stephen.

Du kan også læse:

40 år i kamp mod hiv og aids – AIDS-Fondet kan i år se tilbage på 40 år i kamp mod hiv og aids. Out & About har taget en snak med direktør Lars Christian Østergreen om AIDS-Fondets arbejde og om, hvor vi står lige nu i kampen mod hiv og aids.

Interaktion med chatbots og AI-partnere – Teknologien er ikke længere blot en wingman, der hjælper os med at score. Den tilbyder nu også trøst, selskab og – for nogle – en digital substitut for den menneskelige nærhed.

Danmarks Eurovision-håb Sissal – ”Jeg laver musik for queers,” siger færøske Sissal til Out&About, som interviewede hende før rejsen til Eurovision Song Contest i Basel, Schweiz.

I Out & About #204 finder du også mange andre spændende artikler: Om mistrivsel blandt LGBT+ børn og unge. Om ferieparadiset Thailand. Om regnbuefarvet korfestival i København. Om LGBT+ fællesskab i naturen. Om bæredygtig vintage-mode på Nørrebro. Og om Rainbow Business Denmarks 30-års-jubilæum.

Læs magasinet her.

August – Out & About #205

Du kan blandt andet læse om:

”En lærestreg fra Orbán” – Den 28. juni 2025 deltog danske politikere, Copenhagen Pride og Out & About i Budapest Pride. Paraden var erklæret ulovlig af den ungarske premierminister, Viktor Orbán.

Pride – Se billedreportager fra Aarhus Pride og Odense Pride; læs om Copenhagen Pride og Fluid Festival i august; og læs om Pride i Malta.

Usbekistan – I Usbekistan bruges loven og politiet til at forfølge LGBT+ individer. En voldsplaget barndom som LGBT+ person er ingen garanti for hurtigt asyl i Danmark.

Madonna – Madonna blev brændt på bålet af medierne og kaldt luder, blasfemisk og farlig. Men for os blev hun en helt. Madonna har været med til at skrive LGBT+ historie med blod, sved, popsange og spektakulære sceneshows.

I Out & About #205 finder du mange andre spændende artikler: Om behovet for at styrke inklusion, diversitet og lighed på de danske arbejdspladser. Om ensomhed i regnbuens skygge. Om diskrimination i klasseværelset. Om den 33-årige transkønnede Ella Maagaard, der er tillidsrepræsentant i en Netto-butik på Amager og medlem af bestyrelsen i HK Handel Hovedstaden. Om ”Det Fine Hul” – en fascination og kærlighedserklæring til anus.

Læs magasinet her.

November – Out & About #206

Vinterudgaven af Out & About markerer begyndelsen på et nyt kapitel – og en ny redaktør. Temaet er Kærlighed & fællesskab, og i dette nummer hylder vi alt det, der holder os varme, når dagene bliver kortere, og byen trækker i sin glitrende vinterdragt.

Vi besøger plejehjemmet Slottet, der fejrer 10-års jubilæum som Danmarks LGBT+-plejehjem – et sted, hvor kærlighed og omsorg får lov at ældes med værdighed. Vi tænder julelys på Centralhjørnet, hvor pynt, grin og fællesskab smelter sammen, og vi smager på tradition og fornyelse hos Dan Adelkvist, der netop har åbnet restauranten Det’ Dan’sk.

Der er også grin og eftertanke i mødet med Cecilie Bau, som med både humor og varme giver kærligheden kant, og vi har talt med Ludvig C. N. Poulsen og Rex Leonard, mændene bag filmen Se gennem Aske, som udforsker længsel og sårbarhed i en digital tid.

For Out & About er mere end et magasin – det er et fællesskab, der lever mellem siderne. Et sted, hvor historierne minder os om, at kærlighed findes i mange former – og at vi stadig har brug for hinanden, især når vintermørket falder på.

Læs magasinet her.

Nyhed hos Out & About – vores magasin skifter redaktør