Hæder fra AIDS-Fondet

AIDS-Fondet uddeler hvert år priser til personer eller institutioner der har gjort en særlig indsats. I år gik priserne til tre personer, som på hver deres områder har gjort en forskel.

Hiv-prisen

Den første pris der blev uddelt var Hiv-prisen, og AIDS-Fondets præsident Susse Wold motiverede valget af Helle Elena Andersen med følgende ord:

”Formanden for Hiv-Danmark, Helle Andersen, får hiv-prisen for sit mangeårige engagement og sit store arbejde for mennesker, der lever med hiv.

Helle Andersen er selv hiv-smittet, og hun har flere gange fortalt åbent om sit liv med hiv i medierne. Der er ikke mange hiv-smittede, som har det mod og den styrke, og hun er dermed med til at sætte et værdifuldt ansigt på, hvordan det er at leve med hiv.

For Helle Andersen er menneskerettigheder ikke bare noget, man taler om. Det er noget man rejser sig op og kræver – ikke for sig selv, men for de hiv-smittede, hvis rettigheder trædes under fode.

Helle Andersens åbenhed og erfaring med hiv har været en inspiration for mange andre, der lever med hiv. Samtidig forstår hun at rejse en vigtig debat om de udfordringer, der er ved at leve med hiv i dag.

Helle Andersen fortjener AIDS-Fondets hiv-pris, fordi hun gør et kæmpe stykke arbejde. Hun er en ildsjæl, og så har hun en styrke og en energi, der gør en forskel.”

Helle Andersen takkede glad for prisen, og fremhævede det gode samarbejde. Men også, at der stadig er mange kampe der skal kæmpes mod stigmatisering, fordomme og diskrimination. Til sidst gjorde hun opmærksom på, at Hiv-Danmark sagtens kan bruge flere medlemmer og bidrag.

Informationsprisen

Årets informationspris blev tildelt duoen bag kortfilmen Nomansland, Karsten Geisnæs og Peter Gibbons. Sidstnævnte kunne ikke være tilstede, da han er i Amsterdam.

Klaus Legau gav denne motivering af valget af duoen:

”Nomansland er en film med en nutidig beretning om hiv, der på 36 velfortalte minutter kommer omkring temaer som homofobi, selvmord, misbrug, sex og behovet for kærlighed.

Nomansland er en meget personlig film, som Peter Gibbons og Karsten Geisnæs har brugt otte år af deres liv på at skabe – og i processen har de fået opbakning fra store dele af det københavnske homomiljø, hvor filmen foregår.

Peter Gibbons og Karsten Geisnæs har, som de selv siger, arbejdet ud fra den præmis, at man i dag ikke dør af aids, men af manglen på kærlighed. Hermed sætter de fokus på omverdenens manglende accept eller direkte fordømmelse af mennesker, som lever med hiv.

Filmen er professionel, og den har ikke mindst på grund af Peter og Karstens store arbejde opnået stor anerkendelse både herhjemme og i udlandet, ligesom den har vundet fine priser og nomineringer.

Peter Gibbons og Karsten Geisnæs fortjener AIDS-Fondets informationspris, fordi de har investeret deres arbejde, kræfter, netværk og ikke mindst deres hjerter i at skabe en ny og vedkommende film om hiv.”

Karsten Geisnæs modtog prisen på vegne af dem begge, og holdt en bevæget takketale.

Forskningsprisen

Det var meningen, at Line Dahlerup Rasmussen derefter skulle have sin pris, men hun var forsinket. Forsinkelsen skyldtes undervisning, men det gjorde ikke så meget. Der blev tid til lidt ekstra minglen.

Da prisoverrækkelsen endelig kunne fortsætte satte Klaus Legau disse ord på valget:

”Line Dahlerup Rasmussen har de seneste fem år forsket i mange af de almindelige sygdomme, som rammer mennesker, der lever med hiv. Det drejer sig om blodpropper i hjerte og hjerne, grå stær, sukkersyge og årebetændelse.

Derudover har Line Dahlerup Rasmussen undersøgt medicin forbruget af bl.a. kolesterolsænkende midler og psykofarmaka.

Overordnet tyder Line Dahlerup Rasmussens forskning, der er publiceret i estimerede tidsskrifter, ikke på at mennesker med hiv bliver gamle før tiden, og hvis de gør bærer rygning en meget stor del af ansvaret.

Line Dahlerup Rassmusen har skrevet ph.d. og netop indleveret sin disputats.”