SAMFUND

Grækenland lovligør ægteskab for samme køn

Det ortodokse Grækenland lovliggør ægteskab for par af samme køn. Dermed er landet det 21. europæiske land til at give bøsser og lesbiske den mulighed.

Efter en to-dage lang debat i det græske parlament stemte de medlemmerne for at give par af samme køn ret til at gifte sig. En lov, der også giver par af samme køn ret til at adoptere.

Der var både glæde og stærk kritik af den nye lov efter, at det græske parlament torsdag vedtog loven. Det var den konservative regering der havde fremsat lovforslaget, der også skulle give par af samme køn ret til at adoptere. Her havde regeringen dog brug for oppositionens stemmer, da parlamentsmedlemmerne måtte stemme ud fra deres egne overbevisning.

Grækenland bliver dermed det sekstende EU-land, hvor det er muligt for bøsser og lesbiske at indgå ægteskab. Landet er det første, hvor størstedelen af befolkning er kristne-ortodokse, der har lovliggjort borgerligt ægteskab mellem det samme køn, skriver engelske BBC.

Proklamerede lovforslaget i sidste måned

Ministerpræsident Kyriakos Mitsotakis lovede allerede i januar at man ville fremsætte lovforslaget. På trods af stærke protester fra den indflydelsesrige græsk-ortodokse kirke og dele af ministerpræsidentens eget parti.

”Mennesker som hidtil har været usynlige, bliver pludselig synlige for os andre. Og med dem får mange børn endelig mulighed for at få en god barndom”, udtalte Mitsotakis under den lange debat i parlamentet.

”Denne lov forbedrer livet for mange af vores medborgere, helt uden at det tager noget fra andre”, tilføjede ministerpræsidenten.

Mitsotakis mener, at Grækenland kan være stolt over den nye lov.

Copenhagen Pride inviterer til Winter Pride