SAMFUND

Glimmer i Brøndby: Kings and Queens fejrer 13 år med kant, kondomer og drags

Jack Eriksen, der er forperson for Kings and Queens optræder ofte også selv i showet som Jack King. Her har han fået vinger til Dragnight sidste år.
Foto: Sandra Eriksen.

​Mens Københavns brokvarterer ofte løber med opmærksomheden, findes et af de mest trofaste og farverige LGBT+ venlige fristeder i Brøndby. I Kulturhuset Kilden har foreningen Kings and Queens skabt en platform, hvor alt fra drag queens til underground bands og komikere mødes under ét tag – og nu gør de klar til endnu et show drags, glitter og højt til loftet.

​Hos Kings and Queens er der ingen snævre temaer eller benhård konkurrence. Her handler det om den rene kunstneriske lyst. Ved at blande et fast hold Drags og Kings med helt nye talenter, sikrer platformen, at publikum både får det genkendelige og det overraskende.

​”Vi giver kunstnerne frie hænder til at komme ud med det, der brænder indeni,” fortæller Jack Eriksen fra Kings and Queens.

“Da det er et 18+ event, er der ingen løftede pegefingre; her må man gerne gå til kanten og være “voksen-fræk”, tilføjer han.

​Plads til det vilde – og det trygge

​Selvom fundamentet er drag, fornyer showet sig hvert år. I år kan man også se frem til rapperen Freddy Q og Danmarks yngste drag Roberta Rox, mens Costa DJ sørger for den helt rigtige “fede stemning” i foyeren før showet og i pauserne.

“I år vil TuTu Wanna være værtinde. Mange kende hende måske allerede fra Bøssehuset”, fortæller Jack Eriksen. Der selv går under navnen Jack King, når han står på scenen.

Der er dog grænser for galskaben fortæller Jack Eriksen.

“Hvis det bliver rå metal, hører det ikke lige hjemme hos os – der findes andre platforme til det,” lyder det med et smil.

​Hr. & Fru Danmark i glimmer-tøj

​Det er ikke kun det faste LGBT+ miljø, der finder vej til Brøndbyøster. “Hr. og Fru Danmark” er i stigende grad begyndt at dukke op, og opbakningen i lokalområdet er stor.

“For mange er det blevet en fast tradition at finde det fine glimmer frem fra skabet, når Kings and Queens ruller den røde løber ud”, fortæller Jack Eriksen.

Ti år med Kings and Queens på Vestegnen

​En sag der fylder: 13 år med gratis kondomer

​Udover underholdningen har Kings and Queens en vigtig mission. Da København for tretten år siden lukkede for kassen til gratis kondomer i nattelivet, valgte foreningen Kings and Queens at tage sagen i egen hånd. Overskuddet og opmærksomheden fra showet støtter stadig uddelingen af prævention – en indsats for sikker sex, der har kørt uafbrudt lige så længe som showet selv.

​Praktisk information

​Vil du opleve et show, hvor der er plads til både det rå og det hjertelige? Så tag turen til Brøndby. Det er ikke alt det fede, der behøver at foregå inde i Indre By.

Tid: 13. juni 2026

Sted: Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31.

​Transport: Kun 3 minutters gang fra Brøndbyøster St.

​Aldersgrænse: 18+

​Dresscode: Alt hvad der glimter og glitrer. Du er selvfølgelig også velkommen som du er.