KULTUR

Gerningsmand bag skyderi på Pulse er død

Der var stort politiopbud uden for natklubben Pulse i Orlando, hvor der søndag morgen blev åbnet ild.
Foto: Univision Florida Central

Gerningsmanden, der har åbnet ild på homonatklubben Pulse i Orlando i Florida, er nu død, skriver det amerikanske politi.

Den gerningsmand, der søndag morgen åbnede ild og skød og sårede mindst tyve personer på en natklub i Orlando, er nu død.

Det skriver Orlandos Politi på Twitter.

Herudover meldes også mange personer sårede efter skyderiet. Det oplyser amerikansk politi også på twitter, hvor de også bebuder en pressekonference om skyderiet kort tid.

”Der er sårede. Vi ved ikke, om der er nogle dræbte”, hedder det i en kort pressemeddelelse fra politiet, som bekræfter, at “mange er dræbt eller såret”.

Øjenvidner og beretninger på sociale medier giver indtryk af, at antallet af sårede er højt. Lokale medier rapportere om en del sårede – fra syv til op til 20 eller flere.

Politiet har gennemsøgt natklubben og opfordrer alle til at holde sig væk fra området. Tidligere blev der i den forbindelse også lavet en “kontrolleret eksplosion” uden for natklubben Pulse i Orlando, oplyste politiet på Twitter.

Out & About følger udviklingen i sagen.

Kilde: DR.dk

 

Læs også: Regnbuefarvet mindesmærke ved Pulse

Se også: Terrorangrebet i Orlando 2016